23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Maersk Supply Service sælger danskflaget ankerhåndteringsfartøj til Grækenland

OFFSHORE: 'Mærsk Promoter' skal nu arbejde for et rederi i Thessaloniki, efter at Maersk Supply Service har fortsat udfasningen af ældre skibe forud for nybygningsprogram.
Maersk Supply Service fortsætter udfasningen af ældre tonnage med salget af det 1992-byggede danskflagede ankerhåndteringsfartøj 'Mærsk Promoter' til græske interesser.

”Salget af 'Mærsk Promoter' er et led i vores løbende tilpasning af flåden, så den matcher vores kernekunder og -markeder, og skibet var et bedre match for den nye ejer,” forklarer Maersk Supply Services chief commercial and strategy officer, Søren Karas, til Søfart. Han oplyser, at besætningen fra det danskflagede skib flyttes til andre af rederiets enheder.

Han bekræfter endvidere Søfarts oplysninger om køberen, der er selskabet Maritime Consortium of Thessaloniki, eller blot MCT, med adresse i Thessaloniki. Det græske rederi blev stiftet i 2009 og opererer i forvejen tre bugserbåde og et ældre ankerhåndteringsfartøj.

Det aktuelle skibssalg er det seneste i en lang række fra Maersk Supply Service, som har et nybygningsprogram på 11 skibe til levering frem mod tredje kvartal 2017. 'Mærsk Promoter' er bygget ved Søviknes Verft i Norge og er søsterskib til 'Mærsk Puncher', der fortsat gør tjeneste hos Maersk Supply Service.

Læs også:
Asenav leverer anden og sidste AHTS-nybygning til Maersk Supply Service
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|