23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Stena Line flytter ro/pax-færge til Dansk Internationalt Skibsregister

INDFLAGNING: En af Stenas ro/pax-færger fra Østersøen skifter i forbindelse med en bareboat-charter til dansk flag. Færgen følger i kølvandet på tidligere en ro/pax-færge og to ro/ro-skibe siden december sidste år.
Annonce
Stena-gruppen fortsætter indflagningen af ro/ro- og ro/pax-tonnage til Dansk Internationalt Skibsregister. Seneste skib fra den store svenske rederikoncern, der nu får dansk flag, er ro/pax-færgen 'Stena Flavia', som i forbindelse med en bareboat-charter overgår fra dens nuværende Cypern-flag.

Tilbage i december 2014 oplyste deputy managing director hos Stena RoRo, Olof Berndtsson, til Søfart, at Stena i lighed med flere andre svenske rederier i Gøteborgområdet har fået øje på de mere attraktive rammevilkår i det internationale danske skibsregister frem for det svenske.

”Vi har allerede en stor og veletableret repræsentation i Danmark og ejer i forvejen to danskflagede skibe. Derfor ser jeg det som sandsynligt, at vi i fremtiden kommer til at placere flere skibe under dansk flag. Vi er jo et stort rederi, hvor der hele tiden sker en udskiftning i flåden,” sagde Olof Berndtsson dengang.

Danskflagede skibe placeres i Frederikshavn

Siden december 2014, hvor Stena RoRo netop indflagede et søsterskib til 'Stena Flavia', 'Norman Asturias', er der kommet yderligere to skibe med dansk flag i Stena-koncernens færge- og ro/ro-flåde: de to ro/ro-skibe 'Stena Carrier' og 'Stena Freighter'.

Som med de tre foregående indflagninger placeres 'Stena Flavia' også i et af Stenas danske selskaber, Stena Line Baltic A/S med adresse i Frederikshavn, hvor ro/pax-færgen også hjemskrives.

Stena Line havde indtil for nylig også yderligere to ro/pax-færger i Dansk Internationalt Skibsregister. Nærmere bestemt de to tidligere Aarhus-Kalundborg-færger 'Ask' og 'Urd', som Stena overtog ejerskabet af i 2012, og beholdt de danske besætninger og danske flag på.

Tidligere Aarhus-færge flyttet til svensk flag

Nu er 'Ask' imidlertid gået den modsatte vej til svensk flag under navnet 'Stena Gothica'. Det er sket i forbindelse med, at færgen inden for kort tid tager over efter den 42 år gamle fragt- og jernbanefærge 'Stena Scanrail' på rederiets fragt/trailerrute mellem Frederikshavn og Gøteborg. Flagskiftet skyldes, at Stena har ønsket at sikre og videreføre arbejdspladserne fra den svenskflagede 'Stena Scanrail'.

'Stena Flavia' er fra den omfattende nyere serie af såkaldte ”Visentini-skibe” fra det italienske værft af samme navn. Serien omfatter ikke mindre end 20 delvist søsterskibe bygget mellem 2001 og 2011. 'Stena Flavia' har 2.250 lanemeter og en passagerkapacitet på 850.

Skibet besejler i øjeblikket ruten mellem Travemünde og Ventspils, og har bl.a. tidligere været i charter til Scandlines' daværende fragtorienterede Østersøaktiviteter under navnet 'Watling Street'.

Læs også:
Stena nu oppe på fem skibe under dansk flag
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|