Navnet Hans Otto Holmegaard Kristensen er på ingen måde ubekendt i Det Blå Danmark – hvis man blot følger en kende med inden for den tekniske side af den sag. Heller ikke på DTU's maritimt orienterede institut, DTU Mekanik, hvor han første gang lagde fra land som underviser tilbage i 2007 med flere efterfølgende optrædener i diverse underviser- og forskerroller.
Han er bestemt heller ikke ukendt på det forholdsvist nyoprettede DTU Maritime Center, hvor han fra 1. oktober har sat sig i lederstolen som efterfølger for skibsingeniør og ph.d. Ingrid Marie Vincent Andersen, der satte sig i chefstolen fra det nye centers start. Og som Hans Otto Kristensen selv har været både underviser og periodevis mentor for. Men hun var selv nærmest frisk udgået fra DTU og ville gerne prøve kræfter med sin uddannelses muligheder ude i det pulserende erhvervsliv. Aktuelt hos Maersk Maritime Technology. Men en kapacitet på posten hos et nyt institut som DTU Maritime Center kræver en værdig afløser…
Du var stort set lige startet som selvstændig skibsingeniør-konsulent. Hvorfor så vende tilbage til offentlig gerning og hvorfor helt tilbage til DTU?
”Nogle gange får man tilbud, man ikke kan afslå. Og det var et af dem for mig. Men jeg skal da tilføje, at jeg i første ombæring ”kun” er tiltrådt frem til første juni næste år i henhold til min kontrakt. Derfra må vi se. Og så er jeg i øvrigt stadigt en smule selvstændig, kan man sige. Jeg har således fået en ordning, hvorunder jeg (generelt) er her på kontoret fire dage om ugen, og så har en dag fri til at forfølge opgaver, der måtte dukke op i mit eget firma. Det håber jeg så vil kunne balancere til alles, og min egen, tilfredshed i begge retninger.”
”Men tilbage til tilbuddet og posten her på DTU Maritime Center. Det er jo sådan, at jeg har godt kendskab til både Ingrid Marie og til hele det setup, der er stablet på benene i sammenhængen. Og det er jo en ren fornøjelse at kunne sætte sig i stolen og så få overdraget en meget flot arrangeret overlevering af Ingrid Marie. Det hele er sat meget systematisk og dygtigt i værk, så det er kun at give cadeau på den konto og så køre videre i den gode gænge, der er lagt for hele konceptet – selv om jeg da naturligvis også har nogle egne ideer om, hvad der skal ses ind til.”
Din egen rolle skal altså i spil. Skal det forstås sådan?
”Både og, kan man sige. Det er jo sådan, at mange af de ting, jeg selv har beskæftiget mig meget med gennem især de senere år i branchen, er nogle af dem, der også er meget relevante i forhold til DTU's maritime center og dets rolle i relation til både forskermiljøet og ikke mindst samspillet med branchen udadtil. Det er ikke mindst miljøspørgsmålene, jeg her sigter på. Og det er jo et kerne-omdrejningspunkt for Det Blå Danmarks strategi, at vi bibeholder en førerposition på det område.”
”Og så er det i den forbindelse jo en kæmpe fordel, at jeg/vi deler kontor med Green Ship of the Future og dets leder, Anne Katrine Bjerregaard. Både fordi det burde give masser af gode synergi- og sparringsmuligheder, og personligt fordi jeg selv var med på banen fra start i GSF-regi. Det sidder stadigt i blodet hos mig, og jo flere gode relationer vi har til, hvad der rører sig på den front, jo mere kan vi selv på instituttet være med til at arbejde efter den bedste rettesnor fremadrettet.”
Men hvordan kombinerer man al teorien fra undervisningslokalerne med mere konkrete arbejdsmodeller?
”Det er der mange muligheder for. Både for instituttets del og såmænd også for de enkelte studerende. Jeg kan f.eks. nævne et meget flot afgangsprojekt af den nyligt dimitterede skibsingeniør Christian Nielsen, der nu sidder hos DFDS. Hans teoriarbejde herude omkring forudsigelse af bølgemodstand kan lyde noget langhåret, men det er altså et gammelt problem i branchen, han har ”knust” langt hen ad vejen. Og det er endt med et konkret arbejdsredskab i form af et ”simpelt” regneark, der kan downloades (på Skibsteknisk Selskabs hjemmeside. Red.) og udnyttes helt kommercielt.”
”For instituttets del er vi også blevet del af en ny puljeordning, der er bevilget penge til fra Den Danske Maritime Fond. Herunder kan medarbejdere herfra eller fra andre institutter og universiteter indgå i en såkaldt myndighedsbetjening, hvor vi kan bistå f.eks. Søfartsstyrelsen med råd og dåd. Ikke mindst i relation til de til stadighed mere tekniske og indviklede regler og dessiner, der kommer fra instanser som IMO. Her kan vi, lidt simpelt formuleret, være med til at koge 500 uforklarlige ord ned til 50 forståelige – mod betaling. Fint for begge parter.”
Så alt er godt på DTU Maritime Center fremadrettet, lyder det til?
”For så vidt angår det mere ideologiske fundament, ja. Men det er ingen hemmelighed, at det her projekt er kommet til lidt i tidsnød med kravene fra virkelighedens verden, hvor mange opgaver presser på. Vi skal gerne nu have den maritime industri og andre parter i Det Blå Danmark til at slutte op omkring projektet og have disse parter til at benytte sig af DTU's forsknings- og udviklingspotentiale. Vi skal også gerne have en tilgang af nye dygtige folk – også gerne gæsteundervisere etc. Hvis vi skal levere det, vi gerne vil, så skal vi også have det praktiske fundament opgraderet og fastholdt på det niveau, der er nødvendigt i relation til konkurrencen derude.”
Han er bestemt heller ikke ukendt på det forholdsvist nyoprettede DTU Maritime Center, hvor han fra 1. oktober har sat sig i lederstolen som efterfølger for skibsingeniør og ph.d. Ingrid Marie Vincent Andersen, der satte sig i chefstolen fra det nye centers start. Og som Hans Otto Kristensen selv har været både underviser og periodevis mentor for. Men hun var selv nærmest frisk udgået fra DTU og ville gerne prøve kræfter med sin uddannelses muligheder ude i det pulserende erhvervsliv. Aktuelt hos Maersk Maritime Technology. Men en kapacitet på posten hos et nyt institut som DTU Maritime Center kræver en værdig afløser…
Du var stort set lige startet som selvstændig skibsingeniør-konsulent. Hvorfor så vende tilbage til offentlig gerning og hvorfor helt tilbage til DTU?
”Nogle gange får man tilbud, man ikke kan afslå. Og det var et af dem for mig. Men jeg skal da tilføje, at jeg i første ombæring ”kun” er tiltrådt frem til første juni næste år i henhold til min kontrakt. Derfra må vi se. Og så er jeg i øvrigt stadigt en smule selvstændig, kan man sige. Jeg har således fået en ordning, hvorunder jeg (generelt) er her på kontoret fire dage om ugen, og så har en dag fri til at forfølge opgaver, der måtte dukke op i mit eget firma. Det håber jeg så vil kunne balancere til alles, og min egen, tilfredshed i begge retninger.”
”Men tilbage til tilbuddet og posten her på DTU Maritime Center. Det er jo sådan, at jeg har godt kendskab til både Ingrid Marie og til hele det setup, der er stablet på benene i sammenhængen. Og det er jo en ren fornøjelse at kunne sætte sig i stolen og så få overdraget en meget flot arrangeret overlevering af Ingrid Marie. Det hele er sat meget systematisk og dygtigt i værk, så det er kun at give cadeau på den konto og så køre videre i den gode gænge, der er lagt for hele konceptet – selv om jeg da naturligvis også har nogle egne ideer om, hvad der skal ses ind til.”
Din egen rolle skal altså i spil. Skal det forstås sådan?
”Både og, kan man sige. Det er jo sådan, at mange af de ting, jeg selv har beskæftiget mig meget med gennem især de senere år i branchen, er nogle af dem, der også er meget relevante i forhold til DTU's maritime center og dets rolle i relation til både forskermiljøet og ikke mindst samspillet med branchen udadtil. Det er ikke mindst miljøspørgsmålene, jeg her sigter på. Og det er jo et kerne-omdrejningspunkt for Det Blå Danmarks strategi, at vi bibeholder en førerposition på det område.”
”Og så er det i den forbindelse jo en kæmpe fordel, at jeg/vi deler kontor med Green Ship of the Future og dets leder, Anne Katrine Bjerregaard. Både fordi det burde give masser af gode synergi- og sparringsmuligheder, og personligt fordi jeg selv var med på banen fra start i GSF-regi. Det sidder stadigt i blodet hos mig, og jo flere gode relationer vi har til, hvad der rører sig på den front, jo mere kan vi selv på instituttet være med til at arbejde efter den bedste rettesnor fremadrettet.”
Men hvordan kombinerer man al teorien fra undervisningslokalerne med mere konkrete arbejdsmodeller?
”Det er der mange muligheder for. Både for instituttets del og såmænd også for de enkelte studerende. Jeg kan f.eks. nævne et meget flot afgangsprojekt af den nyligt dimitterede skibsingeniør Christian Nielsen, der nu sidder hos DFDS. Hans teoriarbejde herude omkring forudsigelse af bølgemodstand kan lyde noget langhåret, men det er altså et gammelt problem i branchen, han har ”knust” langt hen ad vejen. Og det er endt med et konkret arbejdsredskab i form af et ”simpelt” regneark, der kan downloades (på Skibsteknisk Selskabs hjemmeside. Red.) og udnyttes helt kommercielt.”
”For instituttets del er vi også blevet del af en ny puljeordning, der er bevilget penge til fra Den Danske Maritime Fond. Herunder kan medarbejdere herfra eller fra andre institutter og universiteter indgå i en såkaldt myndighedsbetjening, hvor vi kan bistå f.eks. Søfartsstyrelsen med råd og dåd. Ikke mindst i relation til de til stadighed mere tekniske og indviklede regler og dessiner, der kommer fra instanser som IMO. Her kan vi, lidt simpelt formuleret, være med til at koge 500 uforklarlige ord ned til 50 forståelige – mod betaling. Fint for begge parter.”
Så alt er godt på DTU Maritime Center fremadrettet, lyder det til?
”For så vidt angår det mere ideologiske fundament, ja. Men det er ingen hemmelighed, at det her projekt er kommet til lidt i tidsnød med kravene fra virkelighedens verden, hvor mange opgaver presser på. Vi skal gerne nu have den maritime industri og andre parter i Det Blå Danmark til at slutte op omkring projektet og have disse parter til at benytte sig af DTU's forsknings- og udviklingspotentiale. Vi skal også gerne have en tilgang af nye dygtige folk – også gerne gæsteundervisere etc. Hvis vi skal levere det, vi gerne vil, så skal vi også have det praktiske fundament opgraderet og fastholdt på det niveau, der er nødvendigt i relation til konkurrencen derude.”
BREAKING