Maskinmesterskolen København klar til at bygge ny skole
UDDANNELSE: Efter 2017 kan Maskinmesterskolen København igen rykke i ”egne” lokaler efter opholdet på DTU. Trods pres på uddannelsesmidler fra staten er maskinmestersuccesen ikke til at komme uden om.
Klar parat…
Forudsætninger opfyldt
De studerende rammes
Et Folketingsvalg kom lidt i vejen for den udflytning fra DTU, som Maskinmesterskolen København tidligere har meldt ud var i gang. Men nu er der kommet grønt lys fra oven til, at man kan starte ombygning af eksisterende lokaler og opbygning af nye i Kgs. Lyngby. Aktuelt lige over for DTU, som maskinmesterskolen absolut fortsætter et tæt samarbejde med, bedyrer skolens rektor, Erik Andreasen. ”Først og fremmest vil jeg sige, at vi er overordentligt tilfredse med, at vi nu kan komme i gang. Og vi er sådan set helt parat til at sætte processen i gang, idet vi har projekteringen som sådan på plads, og har afsluttet den endelige licitationsrunde. Det betyder, at vi allerede inden for 14 dage forventer at kunne sætte navn på den entreprenør, der skal forestå selve opgaven,” fortæller han til Søfart ”Vi vil da klart fortsætte med at samarbejde tæt med DTU, hvor vi også efter færdiggørelsen af vores nye bygninger forventer et tæt samarbejde fra værkstedsskole-plan til ph.d.-niveau. Maskinmesteruddannelsen i sig selv ligger jo på et tæt fagligt niveau med DTU-uddannelserne, og det udgangspunkt skal da udnyttes. Desuden er hele studiemiljøet her i Lyngby, med ca. 10.000 studerende, fantastisk at være en del af,” konkluderer han videre. Det nye byggeri på Gyrithe Lemches Vej i Kgs. Lyngby skal aktuelt ske dels som en ombygning af eksisterende lokaler, dels gennem nybygning. I alt får Maskinmesterskolen København godt 10.000 nye kvm. at boltre sig på i eget regi med nye faglokaler, faglige miljøer, auditorium og festsal. Samt en ny planlagt værkstedsskole på godt 1.400 kvm., som der dog skal søges særlige donationer til at opføre. Med de nye lokaler får skolen dobbelt så meget plads, som man råder over i dag. Og det er helt nødvendigt, hvis man bare måler på antallet af studerende, der for Maskinmesterskolen Københavns del er steget fra godt 200 studerende i 2006 til 800 i år. Og selv om man har kunnet finde husly hos DTU, er det et udtalt behov for de rigtige studiemiljøer og studierammer, der nu kan udfoldes. Det er også væsentligt at nævne, at skolen med udbygningen får klart bedre mulighed for at udvikle de forskningsrammer, der er blevet ”pålagt” maskinmesteruddannelsen. Det er en ny verden, der skal bane vejen for helt nye studieudviklingsmuligheder og danne basis for ny ”omsætningsbar” viden og kompetencer. Allerede på studieplan. Og den nye praksis er ikke kun tænkt ind i den nye skole i København, men også hos de andre maskinmesterskoler i Aarhus, Frederikshavn, Fredericia og Svendborg. For Maskinmesterskolen København gælder, at omvejen via Folketingsvalget sådan set ikke skyldtes, at skolen manglede ”egne” midler til at gå i gang med projektet. Men at den slags projekter skal have en ”ekstra” godkendelse fra øverste politiske instans på basis af en behovsforudsætning. Men den opfylder maskinmesterskolen i København, som en del af hele maskinmesteruddannelsessfæren, ganske klart, pointerer Erik Andreasen. ”Maskinmesteruddannelsen er jo en succesuddannelse, så at sige. Vi har haft stor søgning til skolerne og rigtig godt aftag i den anden ende med lav arbejdsløshed osv. Videre er det en del af den maritime vækstkurs, der er vigtig i politisk og økonomisk sammenhæng. Og det betyder selvfølgelig noget i forhold til den ministerielle velvillighed," uddyber Erik Andreasen. Når det er sagt, skal det med, at heller ikke maskinmesterskolerne undgår at skulle imødekomme drøje besparelseskrav på uddannelses- og forskningsområdet ifølge de seneste udmeldinger fra Christiansborg. De rammer imidlertid ikke bygninger og studierammer men på selve undervisningssiden. Hvilket alt andet lige kan være nok så svært at få til at balancere, hvis kravene til kompetenceudvikling skal imødekommes. ”Vi skal efter udmeldingerne spare to procent i år og fire procent næste år, så det er da noget, der kræver kreativ planlægning, at få enderne til at hænge sammen. Det er jo tilskuddet pr. studerende, der berøres, og det betyder naturligvis, at vi skal tænke meget mere i økonomi i forhold til helheden. Men jeg er generelt fortrøstningsfuld omkring, at vi nok skal komme i mål. Både på det sæt og med de nye faciliteter,” slutter Erik Andreasen.
BREAKING