23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor tilfredshed med finanslovens synliggørelse af bilfærgers betydning

FÆRGEPOLITIK: Bilfærgernes Rederiforening er godt tilfredse med de færgevenlige tiltag, der er skrevet ind i regeringens nye vækstplan, hvor der allerede fra næste år lægges op til takstnedsættelser.












Penge til transport og færgesikkerhed















Flere fordele in mente











Med fremlæggelsen af regeringens nye vækstplan, der i forbindelse med finanslovsforliget er blevet lagt på bordet af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen samt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, er der kun tilfredshed at spore hos Bilfærgernes Rederiforening. Det fastslår direktør for politik og analyse (herunder færgefarten) Jakob Ullegård fra Danmarks Rederiforening.   ”Det er frem for alt væsentligt, at vi kan konstatere, at politikerne holder sig færgefartens vigtighed for så stor en del af samfundet for øje, og at der kommer nogle konkrete og brugbare tiltag på bordet. Det gælder jo så mange som 31 færgefarter, der får gavn af det her forhåbentligt, så det er meget positivt,” fastslår han.     Ifølge færgedelen af vækstplanen, der totalt tæller ca. 100 forslag, skal der sikres lavere færgetakster, der skal komme både fastboendes pendlermuligheder og erhvervene på øerne til gode via åbningen for flere turister og andre rejsende (konferencegæster etc. uden for højsæsonerne).    Totalt set skal der allokeres 42,5 mio. kroner til tiltaget i 2016 og 85 mio. kroner fra 2017 og fremefter. Og de penge skal ifølge planen i det primære gå til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordringen generelt fra og til småøer og ø-kommuner. Videre skal der allokeres midler til sikring af, at færgedriften kan opretholdes, når og hvis en given færge er ude af drift.   Især det sidste er et af de vigtigste punkter på det nye øfærge-sekretariats agenda, hvor man bl.a. arbejder på muligheden for at kunne sende reservetonnage rundt mellem færgefarterne. Den agenda er dog udfordret af bl.a. de tekniske problemer i forbindelse med forskellige typer færgelejer osv. Men med synliggørelsen af problemet kan der ske fremskridt, mener Jakob Ullegård.     ”Færgerne er livsnerver til de danske øer, og en integreret del af samfundet. Så hvis de skal forblive eller ligefrem højnes som attraktive steder at bo og besøge, så skal vi sikre lettere, hurtigere og økonomisk overkommelige adgangsveje. Og det kan en nedsættelse af færgepriserne hjælpe med til at sikre med flere fordele in mente,” godtgør han.   Herunder tænkes ikke kun på selve støtten til transporten, men også, at færgeselskaberne får mere luft til teknisk nytænkning samt drift og vedligehold af færgerne. Herunder bl.a. mulighederne for at finde afløserfærgealternativer samt andre stordriftsfordele og samarbejder.   Det skal understreges, at vækstplanen ”kun” omfatter de 31 færgefarter, der går til øer eller økommuner. Der er altså ingen direkte støtte i forslaget til rejsende, der skal med overfarter som Mols-Linien, Scandlines-ruterne eller over Skagerrak/Øresund/Kattegat til Norge og Sverige.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.162