Ballastvandkonventionen rykket helt frem mod mål – men fintælling udestår
SØFARTSPOLITIK: Med yderligere ratificeringer af IMO's ballastvandkonvention er den snublende nær ratificeringspunktet, men der er reelt intet afgjort endnu.
Flere usikkerheder
Ændringer afventer ratificeringen
Tirsdag modtog den afgående generalsekretær Koji Sekimizu i IMO en næsten afgørende ratificering af organisationens ballastvandkonvention via Indonesiens og også Marokkos blåstempling (med Finland tæt på). Men det er stadigt ikke helt nok til at erklære den for gældende allerede fra næste efterår, fastslår underdirektør Maria Bruun Skipper fra Danmarks Rederiforening, der leder afdelingen for sikkerhed, sundhed og miljø. ”Vi kan kun konstatere, at ratificeringen er afleveret hos IMO i London, og at det ligner en ikrafttræden af konventionen fra næste efterår, men vi kan også konstatere, at der bl.a. hos International Shipping Federation, ISF, er noget uenighed omkring fintællingen af stemmer, så det kan ændre billedet. Men det er korrekt, at konventionen er meget tæt på at opfylde IMO's ratificeringskrav,” konkluderer hun. Det kan tilføjes, at ø-nationen Antigua & Barbuda samme dag som Indonesien afleverede hele tre protokollatunderskrivelser. Men ingen af disse havde med ballastvandkonventionen at gøre. Derimod er hverken Maria Bruun Skipper eller Danmarks Rederiforenings ekspert på området, teknisk chef i samme afdeling Per Winther Christensen, sikre på det aktuelle udkomme af en eventuel godkendt ratificeringsprocedure i IMO. Der er nemlig mange faktorer på spil. Ikke mindst i relation til helt fast sejlads i nære farvande som f.eks. de skandinaviske. Konkret peger Per Winther Christensen i den lidt større sammenhæng på, at man internationalt skal have et meget vågent øje på, hvordan man i særligt USA stiller sig til spørgsmålet. På de kanter har man allerede faste regler, og de er strenge. Og ikke mindst i relation til, hvilke behandlingssystemer der kan godkendes, så det spørgsmål i sig selv kræver en afklaring, der også kan matche den givne tidshorisont. Her er der tale om stillingtagen i forhold til selve systemerne, men det er i sammenhængen også et meget vigtigt spørgsmål. Bl.a. for de danske producenter af samme. ”Vi ved, at de er i fuld gang med at teste flere typer ballastvand-behandlingssystemer, men derfra og så til at disse godkendes og kan installeres på de relevante skibe rettidigt, går der tid. Så om en skæringsdato næste efterår bliver det endelige bud på en generel basis, er usikkert på den konto. Dertil kommer så hele spørgsmålet om ”indre farvande”, der er et helt andet politisk problem at iagttage,” forklarer Per Winther Christensen. Her er det ”sjovt nok” troligt, at man skal vente, til efter konventionen er klokkeklart ratificeret, før man kan handle på indholdet, men sådan fungerer det ikke i en organisation som IMO. Politisk set kan enhver nation således vælge at trække en ratificering tilbage, hvis der ændres i den, efter at den pågældende nation har underskrevet – ud fra devisen om, at det ikke var det, man skrev under på. Alternativet på denne bane er, at man først, efter ratificeringen er en kendsgerning, går i gang med at lave konstruktive ændringer. Hvilket kan tage den tid, det tager, men som f.eks. også i praksis kan forudses at medføre, at f.eks. færgefarter i Skandinavien etc. og andre lignende nærfarter får dispensationer. Mellem Frederikshavn og Gøteborg flytter man f.eks. således næppe mange farlige invasive arter.
BREAKING