Langtidsledige olie og gas-forsyningsskibe vælter ind i offshore vind
OFFSHORE: Vind-markedet blev for få år siden set som et hippie-segment for miljøidealister og udtjente fartøjer. Nu flokkes olie- og gasfartøjer om at få del i offshore-kagen.
Tog fart i foråret
Vanskeligt at fylde huller
Ingen holdbar model
Så du ser ikke en forretningside for jer i at gå mere aktivt ind i det segment med forsyningsskibe?
Sover godt om natten
PSV'ere er sjældent ideelle
Spotkompetence og stabilitet
Kan trække vind-redere ned
Åbner for nye medspillere
Der var engang, for ikke så længe siden, at den fossile-offshore-verden ikke havde meget tilovers for udviklingen på vindfronten. Nødtvungent har offshore-redere nu måttet revurdere den holdning, og det giver tonnagepres i et ellers roligt vindmarked. ”De, der grinede af vind, inden krisen kom, og som kunne lave 100.000 dollars eller pund eller euro om dagen, vælter nu ind i markedet og begynder at stjæle markedsandele fra dem, der har satset på vind.” Sådan lyder meldingen fra et af de selskaber, som har fulgt udviklingen på første række. Jimmy Thyregod Kristensen har som direktør i NT Offshore, der leverer offshore-serviceydelser til offshore vind såvel som olie- og gassektoren, set, hvordan de skibe, man tidligere så servicere olie- og gasinstallationer, nu sejler til vindparkerne. Den udvikling begyndte i foråret, hvor NT Offshore lejede først 'Esvagt Connector' og siden et andet olie- og gasfokuseret offshoreskib for at tage det med ind på opgave i vindmarkedet. Vindmarkedet har gennem de seneste år levet et stille og roligt liv væk fra de store armbevægelser i olie- og gassegmentet. Det har fået en række danske redere til at investere i ombygning af ældre fartøjer for at satse på kontrakter til omkostningsbevidste og stabile vindentreprenører. Ifølge tal fra Danmarks Rederiforening er flåden af danskejede vagt- og forsyningsskibe til offshore-vindmarkedet vokset med 23 skibe på fire år og talte i juli 2015 40 vagtskibe og 17 forsyningsskibe. Et af de rederier, som tager del i det marked, er JD Contractor, der har to skibe, 'Sima' og 'Vina', ombygget til offshore-serviceopgaver i vindsektoren. Her har man også bemærket olie- og gasredernes interesse for vind. ”Vi har set det i den forstand, at skibene kommer og byder sig til. Vi arbejder mest med projekter, men i de huller, vi har mellem projekterne, er der blevet mere tonnage til rådighed, og vi har vanskeligere ved at chartre skibene ud,” siger Rasmus Normann Andersen, administrerende direktør i det Holstebro-baserede JD Contractor. Mere tonnage betyder pres på raterne, men én ting er tonnageprisen, noget andet er kendskab til branchen og tilgangen til opgaverne, og her mener Rasmus Normann Andersen, at der stadig er stor forskel. ”Generelt har olie og gas dog ikke været kendt for at have fokus på omkostningerne. Her har pengene generelt siddet lidt mere løst, mens vi i renewables har været tvunget til at få enderne til at mødes for at få det til at hænge sammen.” I Maersk Supply Service har fokus hidtil været på olie- og gassegmentet, ud over enkelte kabellægningsopgaver for vindparker. Det fokus vil man da også holde fast i, selvom konkurrenter nu bevæger sig ind på det marked. Store men billige olie- og gasskibe til vindopgaver er ikke attraktivt på lang sigt, siger rederiets administrerende direktør, Jørn Madsen. ”Nogle af vores konkurrenter er gået ind i vind, men det er typisk med noget tonnage, som måske er størrelsesmæssigt i overkanten, men til nogle priser, som passer til at kunne få et job. Og det er ikke nogen holdbar model.” ”Hvis vi ser på vores nuværende flåde, vil andre dele end kabellægningsopgaver kræve en ændring af vores fokus. Vores ekspertise ligger i at flytte store offshore-konstruktioner og hjælpe med installationer med komplekse strukturer på havbunden. Det er der, vi har tonnagen, der passer til, og der, vi har vores ekspertise.” Maersk Supply Service har ifølge den nuværende flådeliste 62 skibe bygget til olie- og gassektoren, hvoraf fem er kabelskibe. Derudover har rederiet yderligere fem kabelskibsnybygninger på vej, som også kan operere i vindmarkedet. Netop ekspertise er også det, der trods de mange nye konkurrenter på vindmarkedet får Rasmus Normann Andersen, JD Contractor, til at sove godt om natten. For den olie- og gastonnage, som nu falbydes til offshore-vindaktører, skal opereres og håndteres under anderledes forhold ved en vindpark. ”Det, kunderne er efter, er ikke kun hardware, men nogen, som har know-how, og der er stor forskel på at lave olie og gas og så renewables. Olie og gas er så presset nu, at de tager alt, hvad der er, så selvfølgelig kan vi mærke det, og man kan se det på bundlinjen. Så det vil overraske mig, hvis alle kan holde til det.” ”Men jeg sover nu godt nok om natten.” I et mail-svar til Søfart skriver Esvagts direktør, Søren Nørgaard Thomsen, om udviklingen: ”Vi kan helt klart se, at mange ledige skibe fra olie- og gassegmentet af alle kræfter forsøger at finde alternativ beskæftigelse – herunder inden for offshore vind-segmentet. Men når det gælder længere offshore vind-kontrakter, så skal der bruges "fit for purpose" tonnage - og her er en PSV (forsyningsfartøj. Red.) sjældent den ideelle løsning.” Esvagt har 43 større offshore-skibe i flåden, hvoraf de tre, 'Esvagt Froude', 'Esvagt Faraday' og 'Esvagt Supporter', er specielt fokuseret på vindsegmentet. Derudover har rederiet yderligere et specialbygget offshore vind-skib i nybygningsprogrammet. Det har ikke været muligt at få en kommentar, til den øgede konkurrence, fra det danske rederi Blue Star Line, som også opererer på vindmarkeder og har otte offshore-fartøjer i flåden. Trods den gode nattesøvn og tiltro til egne evner vil de mange olie- og gasskibe i vindmarkedet dog på kort sigt drage nytte af deres kommercielle spidskompetencer. De rederier har gennem mange år været vant til at operere i et stærkt volatilt spotmarked i Nordsøen, hvor kraftige udsving gør det nødvendigt at træffe hurtige kommercielle beslutninger, som måske ikke er holdbare på langt sigt, men giver arbejde nu og her. I det relativt nye og nicheprægede offshore vindmarked har der gennem opbygningsfasen været fokus på at dyrke handelsgenet og mere fokus på at skabe længerevarende relationer med vindprojekt-ejerne. Det har givet en stabilitet og rolighed i dagsraterne og dermed indtjeningen. Selvom relationer ikke forsvinder fra den ene dag til den anden, blot fordi der nu kommer nye spillere ind på vindmarkedet, så kan de ”gamle” offshore vind-redere ikke blot vente på, at olie- og gasskibene trækker sig tilbage til der, hvor de kommer fra. ”Hvis krisen varer længe nok, kan det godt slå nogle af de små rederier med serviceskibe til vind ihjel,” lyder vurderingen fra Jimmy Thyregod Kristensen, NT Offshore. Og ud over, at det selvklart er en tragisk udvikling for de berørte rederier og deres ansatte, så kan det også få en konsekvens for hele vindmarkedet. ”Det, man kan synes, der er ærgerligt, er, at jeg ikke tror, nogen af de her nye oliespillere vil være loyale over for vindmarkedet, når olieprisen kommer op igen.” ”Så stikker de af, og så står vindmarkedet måske tilbage med nogle rederier, som er mere eller mindre lukkede og insolvente. Men der kommer til at ske et skifte. For roligheden i vindmarkedet bliver ødelagt,” siger direktøren for NT Offshore, der ikke ser noget tegn på, at olie- og gasskibene er på vej ud af vind igen i den nærmeste fremtid. Sætter man de positive briller foran kikkerten, kan de mange nye olie- og gasskibe i offshore vind på langt sigt være med til at sænke omkostningerne for offshore vind som en vedvarende energiform og dermed skabe større interesse for flere vindparker. Og med nye med- og modspillere på vindmarkedet åbner der sig også flere nye samarbejdsmuligheder, når vinden vender, og olie og gas igen bliver attraktivt. ”Vi kom ind i vind og mistede stort set kontakten ind til olie og gas. Men nu er vi i en god dialog med mange af de rederier igen, og vi tror, at vi kan være heldige med at vokse med nogle af de skibe ud af vindmarkedet igen,” siger Jimmy Thyregod Kristensen om fremtiden, når olieprisen vender kurven opad igen.