23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LAMPEMANDEN: Frem og tilbage og engang til....

BJARNE HANSEN: Rolige dage og sikker fart for gamle 'Rigel' mellem Frederiksværk og diverse værfter
Verdens gang med den lille coaster er lige noget, der passer skibets yngste Bjarne Hansen – stadigt dygtigere – som fransk kok og lejlighedsjungmand.



FØLJETON 3



Når vi sejlede på Sverige og Tyskland var der udførsel 200 cigaretter og en flaske spiritus og boget vin. Det var let omsættelige varer til kontanter på stålvalseværket. Vi havde to sådanne udenlandsrejser om måneden, hvor der også kunne købes lidt billigt øl og sodavand. Altid et godt lille hyretillæg at kolportere den slags varer videre til kunderne på værket..



Da vi var kommet gennem broerne mødte vi en af stål sejlerne, men da vi kom til Nordens Kaj lå der stadigvæk to skibe på ydersiden, så da vi var i ballast måtte vi lægge os på indersiden af kajen, hvor der var en vente plads. Det var nu fredag aften, så jeg skar medister resterne i småskiver og kartoflerne blev også skivet og stegt og ovenpå spejlæg. Både skipper og den øvrige besætning var meget tilfredse med maden.



Lørdag og søndag skulle vi have oksesteg og eventyrbudding så var den første uge snart gået.  Olaf og jeg ville en tur ind til Aalborg og finde en biograf, og der efter et sted, hvor vi kunne få noget at drikke. Bedstemanden var fra det nordlige Jylland, så han var taget hjem indtil mandag morgen.



Lidt mudder clearing



Jeg kan ikke huske, hvad filmen hed, men stedet hvor vi fik noget at drikke hed ”Gøglerbåden”. Her kom vi i snak med nogle søfolk fra en mudderpram, der lå ude på Hals Barre, hvor de uddybede i renden ind til Limfjorden - og hvis vi for resten sagde ”mudderpram” en gang til så var det med udenfor, så vi sagde pænt

”uddybnings fartøj” resten af aftenen.



Det var lidt halv koldt her den 1. februar, så det varede ikke længe, før vi fandt tilbage til Nordens Kaj, lidt vest for Aalborg. Olaf fik gang i koksfyret, så der blev hurtigt dejligt varmt. Han havde også et par Tuborg Squash, vi kunne drikke, og vi havde nu tid til at snakke lidt privat kun om os to, men den gik nu mest lidt på arbejdet om bord.



Han for talte en masse om Alpha-dieslen, der let at starte, let at passe, let at betjene, let at stoppe, ja i det hele let at have med at gøre. Det ville han alt sammen vise mig, når bedstemanden var mønstret af en gang i marts, da han ville på skipperskole i Skagen og læse til Kystskipper. Vi fik dog også snakket lidt om kærester. Olaf havde en pige hjemme på Langeland, men det var længe siden, han havde hørt fra hende, så han vidste ikke, hvor varmt det var med hende.



Ung mands storsind



 Jeg kunne kun fortælle at jeg havde brudt med Elisabeth, da jeg syntes at hun var lidt for ung til at skulle sidde hjemme og vente på mig, der bare lå og sejlede rundt på verdenshavene. Jeg havde ikke glemt den aften, jeg og et par stykker fra ’Lilian Dan’ havde siddet på en fortovs restaurant og set de unge par gå hånd i hånd.



Det savnede jeg meget og jeg syntes det var for meget at forlange af en ung pige, at hun skulle undvære det i så ung en alder. Derfor besluttede jeg at jeg ikke ville skrive med nogen piger, så længe jeg var til søs og under uddannelse.



Efter et par timers god snak med Olaf besluttede vi os for ramme køjen og håbe på en god lørdag. Hvis det var fint vejr ville vi male lidt på maskincasing eller gøre lidt rent og male i maskinen, og måske kunne Olaf lære mig lidt om Alpha’enl. Det blev dog et fint vejr, jeg ville gøre lid rent i styrehuset, pudse lidt messing og vinduer, gøre rent i messen og kabyssen og ellers begynde på middagsmaden.



Steg og eventyrlig god budding



Olaf gik i gang med at skrabe og plette den brune maskincasing, så den kunne blive malet søndag. Middagsmaden lørdag blev meget god, selv om der igen var lidt klumper i sovsen. Derimod var min eventyrbudding med kirsebærsovs helt vellykket. Lørdag aften var der et andet skib ved Nordens Kaj, hvor vi fik en god snak med besætningen, så den aften gik hurtig.



Søndag formiddag forhalede vi ud på ydersiden af kajen så vi var klar til lastning mandag morgen. Søndag eftermiddag hjalp jeg Olaf med at male den brune maskincasing all over med sidste gang lakmaling.



Skipper Mads Jacob havde ikke noget imod at vi gik og lavede lidt vedligeholdelsesarbejde i weekenden for så at holde lidt. Jeg har tit tænkt, at de to første skibe jeg havde, betød, at jeg ville blive ved med at sejle.



Dagligdag med jernet



BREAKING
{{ article.headline }}
0.137