Det er både nye navne, ny navnetradition og ny såkaldt brandingstruktur, som i disse uger tager fysisk form ved Damen-værftet i Dunkirk, hvor DFDS' to kommende Dover-Calais-færger, 'Côtes des Dunes' og 'Côtes des Flandres', klargøres til indsættelse februar næste år. 
De nye navne til de to tidligere My Ferry Link-færger glimrer ved fraværet af ”Seaways”-suffikset. På Den Engelske Kanal bevares dog de senere års tradition med, at de enkelte skibes geografiske tilhørsforhold afspejles i deres navne med C-navne til de to Calais-færger – og D-navne til de tre Dunkirk-færger.