De første 10 studerende er nu fire måneder henne i SDU's (Syddansk Universitet) nye toårige kandidatuddannelse cand.tech. i Maritim Teknologi. Uddannelsen er det ene af to ben i projekt ”Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse”, som Den Danske Maritime Fond støttede udviklingsarbejdet af i 2011.
Læs også: Fire veje fra professionsbachelor fra Simac til stud.tech. Maritim Teknologi på SDU
Udkommet af den anden halvdel af projektet blev en opdateret skibsingeniøruddannelse på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der skulle bane vejen for, at flere ingeniørstuderende tidligt i deres studie bliver sporet ind på det maritime område.
Parallelt med det påtog SDU sig opgaven med at skabe en skræddersyet, mere tværfaglig kandidatuddannelse som oplagt overbygning på de mellemlange videregående uddannelser fra landets maskinmester- og navigationsskoler. Steder, der i lighed med andre mellemlange videregående uddannelsesforløb i nullerne var begyndt at uddanne professionsbachelorer, svarende til universiteternes grundforløb.
Et meget bevidst valg
Cand.tech. i Maritim Teknologi skulle egentligt havde lagt fra land på universitetet i Odense 1. september 2014, men for få tilmeldte gjorde, at starten blev udskudt et år for at sikre et ordentligt studiemiljø, forklarer Marie Lützen, lektor ved Institut for Teknologi og Innovation ved SDU. Hun er en af de faste undervisere på forløbet og var selv med i den arbejdsgruppe, der udviklede uddannelsen.
”Jeg oplever en stor grad af målrettethed hos de studerende på vores nye uddannelse. De har jo alle, når de begynder hos os, allerede rig mulighed for at få gode jobs med deres uddannelse. Derfor foretager de, med forskellige bevæggrunde, også et meget bevidst valg om at gå videre,” forklarer Marie Lützen.
Foreløbigt er erfaringsgrundlaget kun ti studerende og de fire første måneder i første semester af uddannelsen, der starter med en brobygning. Nærmere bestemt en introduktion til ingeniørfaget med fokus på matematik, statik og styrkelære, som er grundlæggende færdigheder gennem resten af forløbet.
Praksis og operation
Marie Lützen forklarer, at forløbet er det samme, uanset om baggrunden er maskinmester, navigatør eller dualofficer.
”Derfor vil der være forskel på, hvilke forudsætninger de studerende har for at møde ingeniørfaget. Men mens de i starten af kandidatforløbet måske ikke har de helt samme forudsætninger som de af vores ingeniørstuderende, der har været hos os fra starten, har de til gengæld en praksiserfaring, som er guld værd,” siger Marie Lützen.
Og netop det praksisnære og det operative fokus er centralt i cand.tech. Maritim Teknologi-uddannelsen. Dels for at imødekomme et udtrykt ønske fra uddannelsens følgegruppe, der repræsenterer det maritime erhvervsliv, og dels som en naturlig konsekvens af instituttets almindelige tilgang til måden at uddanne ingeniører på.
Tværfagligt fokus
Konkret i forhold til cand.tech. Maritim Teknologi-uddannelsen spiller Fyns Maritime Klynge en central rolle, når de studerende først skal bruge cases til delprojekter, og siden i nogle tilfælde også, når kandidatprojektet i fjerde semester skal laves.
Uddannelsens tværfaglige indhold ligger primært i andet og tredje semester og sikrer bl.a. økonomiske, miljø- eller shippingmæssige indgange til faget. Cand.tech. Maritim Teknologi-uddannelsen, som alene foregår på engelsk, finder primært sted i Odense, men SDU samarbejder også med andre universiteter. Bl.a. universitetet i Kiel, der stiller prøvetanksfaciliteter til rådighed.
SDU udbyder 40 studiepladser på uddannelsens 2016-optag september næste år.
Læs mere om studiet her