23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

LAMPEMANDEN: Slut på 'Rigel' og ankomst Kogtved

BJARNE HANSEN: Så er det dags for Bjarne Hansen at troppe op på Kogtved og mønstre i noget strammere orden end på 'Rigel*.




FØLJETON 6















Ind i rutinerne



















Ud på det dybe vand…















Godt begyndt…



















FORTSÆTTES – SENERE!



 Bjarne Hansen har sagt ’Rigel’ farvel og har nu sat kursen mod Svendborg og Kogtved Søfartsskole for at lære en hel masse nyt om at gebærde sig i søens verden. Helt fra bunden så at sige…     Efter en dejlig togrejse fra Holbæk og med skift i Nyborg til Svendborg toget, var jeg på Svendborg station kl. 1330. I god tid i forhold til den anviste tid. Men der var allerede flere elever, der ventede på, at vi var nok til at fylde bussen. Da det var på plads blev vi kørt til skolen, hvor vi fik anvist vores sovested og fik vores skoletøj udleveret.   Jeg  hørte til hold ”Bakken”, og skulle bo på en firemandsstue med udsigt over Svendborgsund. Her boede jeg sammen med maskineleverne Hasse Ekstrøm fra København og Mellermand fra Nordjylland samt Ole Fabricius fra Nykøbing Falster, der var dækselev, som jeg selv. Ole kom jeg i 1995 til at sejle sammen i ’Kudshoved’, hvor han da var kaptajn. Han havde på det tidspunkt sejlet i DSB i mange år på flere af deres ruter. De to maskinelever har jeg ikke set siden Kogtved.   Der var nu rundvisning på skolen, af brudt af en kaffepause, hvor forstander Villy Eisfeldt fortalte lidt om skolen, og om hvad der skulle ske de næste dage. Efter lidt mere rundvisning, var det tid til aftenskafningen, hvor vagterne, vi var blevet opdelt i, havde deres bestemte pladser med dæks- og maskinelever på hver side af langbordet, med senioreleverne for hver bordende.     Efter aftenskafningen var der almindelig hygge og samvær med alle de nye, jeg nu skulle til at lære at kende og arbejde sammen med. Et var i hvert fald sikkert. Vi havde alle den samme interesse for søen, og at vi skulle lære det sidste nye – eller første – inden vi skulle ud og sejle.    Vi havde også af en af styrmændene fået en briefing om, hvad der skulle ske næste dag, så efter aftenkaffe, te og kage var det tid til et aftenbad og derefter op på ”Bakken” og pakke det sidste tøj ud og få lagt det på plads så det var klar til næste morgen. Så godnat - og det i en køje, der stod helt stille!    Næste morgen vækning kl. 0630 bad og der efter kl. 07 i gymnastiksalen til er kvarter let gymnastik så rengøring af et tildelt område. Jeg havde toiletterne ved det lille bibliotek og biblioteket. Der skulle gøres rent og bones gulv. Det blev ikke så flot den første gang, men godkendt af senioren. Jeg skulle først lige vide,  hvor rengøringsgrejet var. Men det var der mange andre, der også havde et problem med.    Kl. 07.55 var der mønstring på terrassen med klar til Kogtveds traditionelle flaghejsning inklusive sang - som vi i øvrigt skulle have lært hjemmefra, før vi kom til skolen. Efter den seance var der dømt omklædning til svømning med ”efterprøver”, som egentligt skulle aflægges, før man blev optaget på søfartsskolen.  Men ikke alle var helt klar på den sport…     Først var det 200 m. brystsvømning, så 50 m. rygsvømning, 10 m. bjergning, 5 m. under vand og til sidst 2 m. dykning efter et hvidt kors, og det gik for mig godt med det hele. Men ikke for alle andre. En ville ikke springe i Svendborg Sund, én skulle skubbes i, men kunne ikke svømme og skulle bjærges af en senior. De blev begge sendt hjem til de havde lært det, vi havde alle skrevet under på, at vi allerede kunne.    Jeg blev godt nok selv lidt nervøs for dykningen, så da jeg stod nede på den nederste bro, tog jeg den på hovedet ned efter det hvide kors, som om det var ”A piece of cake”. Da jeg kom op, blev jeg skældt ud over, at jeg var sprunget på hovedet på kun to meter vand. Jeg kunne kun svare, at jeg troede, der var dybere. Der var nu ikke tid til nogen længere diskussion om det, så jeg bestod. Jeg var dog siden så nervøs over, at skulle blive sendt hjem, at jeg aldrig har sprunget på hovedet i vandet siden. Hverken på en strand eller i en pool.    Efter hele formiddagen og noget af eftermiddagen var der ikke mere undervisning den dag, men jeg og mange af de andre elever havde lært den elementære læreregel, at kom man ”for sent” med noget, var skibet sejlet - eller løbet kørt om man vil. Og at man ikke skulle godskrive sig noget, man ikke kunne stå inde for. Tre elever var da allerede sendt hjem, så vidt jeg vidste. Om der nåede at ankomme nye som afløsere, fandt jeg aldrig ud af. Der var nok andet at tænke på.      Nu var det allerede blevet onsdag og den øvrige undervisning kunne begynde. Vi var delt op i fire hold med 12 personer på hvert. Holdene nød betegnelserne ”Bakken” og ”Poopen”, og de var så igen var delt op i bagbords og styrbords hold. Jeg var på ”Bakken”s bagbords hold, der optog et af spisesalens fire lange borde. Dertil var der et højbord, hvor officererne sad.    Ved det bord, hvor jeg sad, var der fem mand på hver side og en senior ved hver bordende. De to seniorer der sad på mit hold hed Eigild Gunnar Olsson og Ib Smidt. Her var vi samlet tre gange om dagen, med start til morgenskafning kl. 0820 til kl.09, hvor undervisningen begyndte.   Om formiddagen var det praktiske øvelser såsom syning af sejldug, wiresplejsning samt diverse knob- og trossebehandlingsfærdigheder. Her var jeg heldig, da vi skulle til at sy køjesæk. Jeg havde i forvejen fået overdraget onkel Axels sejlhandske, sejlnåle og voks - og så havde bedstemanden og Olaf på  Rigel’' lært mig at lappe og sy presenninger, når der var sket skader. Køjesækken vi skulle sy, skulle ikke være færdig med det samme, men vi skulle også lære at splejse wirer, lære at lægge taklinger og bændsler, lave øjesplejsninger, korte og lange splejsninger. osv. osv.   Jeg fandt hurtigt ud af, at der var mange, der ikke havde været ude at sejle før. Jeg var for min del glad for, at jeg havde prøvet meget af det før. Jeg havde nok slet ikke kunnet følge med i alt det der skulle læres, hvis jeg var kommet lige fra skolen. Ellers gik det slag i slag det hele.     Så langt, så godt for Bjarne Hansen og Co. på Kogtved. Lampemanden holder her en lille pause mere med Bjarne Hansen, idet vi har inviteret en shippingmand inden for, der lægger fra land efter nytåret. Og så vil vi sprede pladsen lidt derudaf. God jul og godt nytår. Redaktionen.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.127