Henrik Carstensen er nordjyde. Nærmere bestemt med Frederikshavn som oprindelig hjemby. Og det ledte ret tidligt i livet til en naturlig interesse for havnemiljøet, lader ugens profil forstå. Og måske også derfor til et karrierevalg inden for spedition med daværende Frederikshavn Spedition som læreplads. Men søværts shipping og hjembyen blev derefter udskiftet med lidt højere luftlag i København hos luftfragtfirmaet ASG, hvorefter det blev til en mangeårig karriere i luftfragt-regi.
Og hvordan havner en luftfragtmand så som havnedirektør i Grenaa?
Ja, for det første var det jo ikke kun luftfragt, vi beskæftigede os med i mit tidligere virke. Der var også søfragt inde over, og der er jo nu engang mange ligheder at arbejde med, når man snakker spedition generelt. Og så er direktørarbejde jo også andet end lige forretning. Det gælder relationer til kunder, bestyrelse og ejere, medarbejdere osv., så det skræmmer bestemt ikke, at det nu er en havn, det drejer sig om. Og så kommer jeg jo faktisk fra en tilsvarende stilling i Hanstholm Havn.
Det var konkret stillingen der, der fik mig til at søge andre udfordringer i første ombæring. Den var jeg rigtig glad for, men der er jo stor forskel på at stå i spidsen for en havn som Hanstholm, der er meget fiskeriorienteret, og så en havn som Grenaa, der arbejder med en langt bredere palet. Og det var en af årsagerne til, at jeg søgte herned. Desuden bor vi i Aarhus nu om dage, så en detalje som pendlertiden betyder bestemt også noget. Og så er Grenaa Havn i kraft af sine etablerede udvidelser så at sige en realiseret havnedrøm. Her er så meget potentiale at arbejde med på helt konkret basis. En virkelig spændende udfordring at følge op på den succes, havnen har oplevet i de senere år.
Men skiftet fra det pulserende private erhvervsliv til det mere offentligt anlagte. Hvordan er det forløbet?
Det er da klart, at man som direktør for en havn som Grenaa har forpligtigelser over for det politiske system, idet kommunen jo nu engang er ejere af havnen. Men det er for det første et positivt ”problem” i mine øjne, idet der er et fortrinligt samarbejde den vej rundt, og for det andet er Grenaa Havn en forretningsvirksomhed i det daglige, som skal drives som sådan. Og det er mit udgangspunkt.
Det, der kendetegner en havn som Grenaa, er jo ikke kun, at den har formået på dygtig vis at udvikle sig. Men også, at der fortsat er masser af udviklingsmuligheder at arbejde med. Og at man har en meget stor opbakning fra både kommune og erhvervsliv at støtte sig til. Havnen er som selvstændigt betragtet virksomhed jo en lille en med ”kun” 17 fastansatte, men vi er altså direkte mellemled for alle de aktører, der har deres omdrejningspunkt herude. Og så taler vi om samlet set ca. 2.200 personer og et lille hav af forskellige typer virksomheder. Det er værd at beskæftige sig med.
Som du siger, er Grenaa en veletableret havn med mange veletablerede aktører. Hvordan falder en ”udenbys” ny havnedirektør så ind i god gænge der?
Jeg har brugt rigtig meget af min første halvanden måned i jobbet til at komme rundt i så mange kroge som muligt. Snakket med medarbejdere og kunder og andre samarbejdspartnere. Og lyttet meget til, hvad der er blevet sagt. Men jeg er også i besiddelse af friske øjne, kan man sige, så det er ingen hemmelighed, at jeg – vi – i de kommende måneder vil se på den fremadrettede forretningsplan og strategi for havnen.
Vi har en bred palet at arbejde med, som det ser ud nu. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er på alle hylder, vi skal sætte ind på længere sigt. Vi har nogle selektive potentialer som f.eks. projektlast-, bulk- og havmøllemarkedet at pleje, og det gør vi, mens andre nicher måske ikke er så interessante for os. Omvendt betyder nye strategiske overvejelser heller ikke, at man ikke kan rette sigtet mod nye forretningsområder at opdyrke. Og lige nu er det da et klart mål, at vi gerne vil etablere Grenaa som aktør inden for offshoremarkedet med hensyn til renovering og ikke mindst de-kommissionering af borerigge.
Hvorfor skulle man slæbe en rig til Grenaa for at få den hugget op?
For det første har vi i Grenaa hele pakken at tilbyde. Vi har plads og dybde i havnen. Vi er næsten med statsgaranti altid isfri, ligger vejrmæssigt gunstigt osv. Og så har vi frem for alt alle den type virksomheder repræsenteret, der vil være relevante i denne sammenhæng. Fra ophuggerspecialister til skrotforarbejdning. Og på håndværkssiden alt hvad man kan forlange af ekspertise i forbindelse med reparationer osv. Og så er der altså om tre til fem år omkring 500 af dem (riggene), ude i Nordsøen, der skal skrottes. Så selv om der er konkurrence om arbejdet fra andre havne, så skal vi bestemt også på banen. Der må være arbejde til alle, så at sige.
Men igen. Det, jeg ser som den store positive faktor, er, at der er et udpræget samspil mellem havnen og de virksomheder, der henter mere eller mindre af deres udkomme her. Der er plads til visioner og villighed til at udforske mulighederne. Uanset om det så gælder havmølleprojekter, fiskeri eller hvad det nu er. Det er i bund og grund et fælles projekt.
CV
52 år gammel.
Uddannet indenfor shipping og spedition og har 32 års erfaring fra denne branche (heraf 14 år som administrerende direktør for Strait Air Transport A/S indtil jeg startede som direktør for Hanstholm Havn).
Siden 1/12-15 ansat som Administrerende Direktør for Grenaa Havn A/S
Har blandt haft bestyrelsesposter i Dansk Erhverv, Dansk Speditørforening (næstformand), Danske Luftfragtspeditørers forening (formand) og Aalborg Havn.
Og hvordan havner en luftfragtmand så som havnedirektør i Grenaa?
Ja, for det første var det jo ikke kun luftfragt, vi beskæftigede os med i mit tidligere virke. Der var også søfragt inde over, og der er jo nu engang mange ligheder at arbejde med, når man snakker spedition generelt. Og så er direktørarbejde jo også andet end lige forretning. Det gælder relationer til kunder, bestyrelse og ejere, medarbejdere osv., så det skræmmer bestemt ikke, at det nu er en havn, det drejer sig om. Og så kommer jeg jo faktisk fra en tilsvarende stilling i Hanstholm Havn.
Det var konkret stillingen der, der fik mig til at søge andre udfordringer i første ombæring. Den var jeg rigtig glad for, men der er jo stor forskel på at stå i spidsen for en havn som Hanstholm, der er meget fiskeriorienteret, og så en havn som Grenaa, der arbejder med en langt bredere palet. Og det var en af årsagerne til, at jeg søgte herned. Desuden bor vi i Aarhus nu om dage, så en detalje som pendlertiden betyder bestemt også noget. Og så er Grenaa Havn i kraft af sine etablerede udvidelser så at sige en realiseret havnedrøm. Her er så meget potentiale at arbejde med på helt konkret basis. En virkelig spændende udfordring at følge op på den succes, havnen har oplevet i de senere år.
Men skiftet fra det pulserende private erhvervsliv til det mere offentligt anlagte. Hvordan er det forløbet?
Det er da klart, at man som direktør for en havn som Grenaa har forpligtigelser over for det politiske system, idet kommunen jo nu engang er ejere af havnen. Men det er for det første et positivt ”problem” i mine øjne, idet der er et fortrinligt samarbejde den vej rundt, og for det andet er Grenaa Havn en forretningsvirksomhed i det daglige, som skal drives som sådan. Og det er mit udgangspunkt.
Det, der kendetegner en havn som Grenaa, er jo ikke kun, at den har formået på dygtig vis at udvikle sig. Men også, at der fortsat er masser af udviklingsmuligheder at arbejde med. Og at man har en meget stor opbakning fra både kommune og erhvervsliv at støtte sig til. Havnen er som selvstændigt betragtet virksomhed jo en lille en med ”kun” 17 fastansatte, men vi er altså direkte mellemled for alle de aktører, der har deres omdrejningspunkt herude. Og så taler vi om samlet set ca. 2.200 personer og et lille hav af forskellige typer virksomheder. Det er værd at beskæftige sig med.
Som du siger, er Grenaa en veletableret havn med mange veletablerede aktører. Hvordan falder en ”udenbys” ny havnedirektør så ind i god gænge der?
Jeg har brugt rigtig meget af min første halvanden måned i jobbet til at komme rundt i så mange kroge som muligt. Snakket med medarbejdere og kunder og andre samarbejdspartnere. Og lyttet meget til, hvad der er blevet sagt. Men jeg er også i besiddelse af friske øjne, kan man sige, så det er ingen hemmelighed, at jeg – vi – i de kommende måneder vil se på den fremadrettede forretningsplan og strategi for havnen.
Vi har en bred palet at arbejde med, som det ser ud nu. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er på alle hylder, vi skal sætte ind på længere sigt. Vi har nogle selektive potentialer som f.eks. projektlast-, bulk- og havmøllemarkedet at pleje, og det gør vi, mens andre nicher måske ikke er så interessante for os. Omvendt betyder nye strategiske overvejelser heller ikke, at man ikke kan rette sigtet mod nye forretningsområder at opdyrke. Og lige nu er det da et klart mål, at vi gerne vil etablere Grenaa som aktør inden for offshoremarkedet med hensyn til renovering og ikke mindst de-kommissionering af borerigge.
Hvorfor skulle man slæbe en rig til Grenaa for at få den hugget op?
For det første har vi i Grenaa hele pakken at tilbyde. Vi har plads og dybde i havnen. Vi er næsten med statsgaranti altid isfri, ligger vejrmæssigt gunstigt osv. Og så har vi frem for alt alle den type virksomheder repræsenteret, der vil være relevante i denne sammenhæng. Fra ophuggerspecialister til skrotforarbejdning. Og på håndværkssiden alt hvad man kan forlange af ekspertise i forbindelse med reparationer osv. Og så er der altså om tre til fem år omkring 500 af dem (riggene), ude i Nordsøen, der skal skrottes. Så selv om der er konkurrence om arbejdet fra andre havne, så skal vi bestemt også på banen. Der må være arbejde til alle, så at sige.
Men igen. Det, jeg ser som den store positive faktor, er, at der er et udpræget samspil mellem havnen og de virksomheder, der henter mere eller mindre af deres udkomme her. Der er plads til visioner og villighed til at udforske mulighederne. Uanset om det så gælder havmølleprojekter, fiskeri eller hvad det nu er. Det er i bund og grund et fælles projekt.
CV
52 år gammel.
Uddannet indenfor shipping og spedition og har 32 års erfaring fra denne branche (heraf 14 år som administrerende direktør for Strait Air Transport A/S indtil jeg startede som direktør for Hanstholm Havn).
Siden 1/12-15 ansat som Administrerende Direktør for Grenaa Havn A/S
Har blandt haft bestyrelsesposter i Dansk Erhverv, Dansk Speditørforening (næstformand), Danske Luftfragtspeditørers forening (formand) og Aalborg Havn.
BREAKING