23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Moniterings- og havforskningsfartøjet 'Havfisken' indleder flådefornyelsen hos DTU Aqua

NYBYGNING: Vestværftet i Hvide Sande leverede forleden DTU Aquas nye forskningsfartøj 'Havfisken', der afløser en trækutter fra tresserne. Nybygningen åbner for nye forskningsmetoder hos DTU.
DTU Aqua har indledt instituttets flådefornyelse af moniterings- og forskningsfartøjer. Nybygningen 'Havfisken' blev således for nylig overtaget fra Vestværftet i Hvide Sande, hvor de sidste justeringer af fiskeriudstyret lige nu bliver foretaget, inden kursen sættes nordover mod Hirtshals og Strandby. Det oplyser sektionsleder ved Institut for Akvatiske Ressourcer, Dennis Lisbjerg, til Søfart.

I Hirtshals skal 'Havfisken' inden om DTU Aquas base og lager, hvor havforskningsskibet 'Dana' har sin faste anløbsplads, inden turen om til Strandby på østkysten af Vendsyssel. Denne bliver det fremtidige faste udgangspunkt for 'Havfisken' – en rolle den lille fiskerihavn også hidtil har haft for DTU Aquas gamle moniterings- og forskningsfartøj af samme navn. En kun 19 BRT stor trækutter leveret tilbage i 1963 fra Fredericia Bådebyggeri.

”Vi begynder herefter at rigge op til et kalibreringstogt med den nye 'Havfisken', hvor vi parallelt skal ud med den gamle 'Havfisken', så vi kan sammenligne de to skibes fangster på de samme steder, på de samme tidspunkter. Det er nødvendigt for at sikre kontinuiteten i de fangstmålinger, vi hele tiden laver som et led i vores moniteringsopgaver,” forklarer Dennis Lisbjerg.

Undersøger bestandenes tilstand

Såkaldt moniteringsfiskeri udgør en stor del af opgaverne for DTU Aquas fartøjer og har som mål at sikre et løbende billede af de enkelte fiske- og skaldyrsarters forekomst i de danske farvande som et led i EU's fangstregulering.

Dennis Lisbjerg forklarer, at mens moniteringsfiskeri kommer til udgøre hovedparten af sejladstiden på instituttets nye skib, vil mængden af forskningssejlads for interne projekter på DTU, først og fremmest fra Institut for Akvatiske Ressourcer, også komme til at stige.
”I og med at det nye skib er en langt bedre og mere fleksibel platform end den, vi har på det gamle skib, forudser jeg også, at der kommer en stigende efterspørgsel på forskningstogter,” siger Dennis Lisbjerg.

Han forklarer, at det første planlagte forskningstogt bliver i forbindelse med opfangning af levende fisk, som påsættes et elektronisk sensormærke for efterfølgende at blive genudsat. Et eksempel på en opgave, DTU Aqua ikke har kunnet løse med det gamle skib, men som der er stor efterspørgsel på fra forskere på instituttet for at kunne få mere viden om bestemte fiskearters adfærd og færden.

A-frame til følsomt udstyr

Ud over at den nye 'Havfisken' er godt fire meter længere og knapt to meter bredere end den gamle trækutter, er nybygningen udrustet med en A-frame. Denne er målrettet følsomt moniteringsudstyr, eksempelvis akustiske sensorer, der ikke tåler at slå mod skibssiden under udsætning og bjærgning.

Fiskerimæssigt er 'Havfisken' udrustet til trawlfiskeri med to trawl. Apteringen anno 2016 er selvsagt også en helt anden verden end om bord på en mere end 50 år gammel trækutter.

Dennis Lisbjerg oplyser, at driftsbesætningen består af mellem to og fire mand, alt efter togtets længde. De har adgang til hver sit kammer, som hvert har en ekstra køje. På en dagsejlads kan der medtages op til 12 forskere eller studerende, mens der på længere togter altså ville kunne indkvarteres op til fire personer.

Fortsat mest kystnær sejlads

Indretningen af 'Havfisken' består under hoveddækket af to tomandskamre på hver side af centerlinjen i det forreste compartment, mens det bageste compartment er maskinrum med hovedmotoren over centerlinjen med en hjælpemotor på hver side i borde.

Hoveddækket består fra agter, på hver side af takkelkassen, af henholdsvis værksted og spilrum og stores og spilrum. Midtskibs i hele bredden af hoveddækket er der vådlaboratorium og fryserum, og forrest kabys, messe og omklædning med tilstødende bad og toilet. Shelterdækket udgøres af arbejdsdækket agter samt styrehuset.

'Havfisken' vil modsat sin forgænger også kunne anvendes i Nordsøen. Men i praksis vil det dog fortsat være 'Dana' og en kommende efterfølger til den, som vil tage de længere togter, mens 'Havfisken' vil arbejde mere kystnært og i de indre farvande, forklarer Dennis Lisbjerg.

Vestværftet på hjemmebane

'Havfisken' er byggenummer 310 fra Vestværftet i Hvide Sande. Et værft med en stor referenceliste bestående af små og mellemstore erhvervsfiskefartøjer. Skroget, der er bygget som underleverance i Østeuropa, er af værftets eget design og har været anvendt i flere af Vestværftets tidligere nybygninger.

Generalarrangement og aptering er imidlertid lavet specifikt efter DTU Aquas ønsker af værftets egen tegnestue. Udviklingen af basisdesignet, der dannede grundlaget for udbuddet af bygningen af 'Havfisken', blev udført af OSK Shiptech.

Med overtagelsen af 'Havfisken' forestår det videre forløb i DTU Aquas flådefornyelsesprogram, hvori også det snart 35 år gamle, 2.500 BT store oceangående havforskningsskib 'Dana' indgår i de kommende år.

FAKTA – 'Havfisken', DAS, OWRB, Strandby

Type: Trawler/havforsknings- og moniteringsfartøj
Ejer: Danmarks Tekniske Universitet
Operatør: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer
Værft: Vestværftet ApS, Hvide Sande
Byggenr.: 310
Design: OSK Shiptech, Aarhus/Vestværftet
Længde o.a.: 17,2
længde lbp.: 16,7
Bredde: 6 m
Dybgang: 4,6 m
Bruttoton: 105,2
Nettoton: 31,5
Letvægt: 105 tons
Fremdrivning: Dieselmekanisk 1 X Volvo Penta, 373 kW
Kontraktpris: 15 mio. kroner

Læs også:
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web04