FØLJETON 2
Walk on / Walk off-rederiet C. Clausen var dygtige til at se, hvilke skibe der passede til rederiets fartsområder med levende dyr. Der skulle være rimeligt med plads og rimelige forhold til god omgang med dyrene undervejs, men det var jo en stakket frist for de firbenede passagerer…
Når de levende får kom frem til lossehavnen, skulle de selv gå fra havnen til slagteriet med førerfår som vejvisere. Historien gik, at der en gang ved en fejl kun var blevet medbragt et førerfår, som måtte gå turen frem og tilbage fra havnen til slagteriet, indtil alle får var nået frem til slagteriet. Da alle fårene var ankommet til slagteriet, faldt førerfåret sammen af udmattelse, og blev som tak slagtet - Stakkels kræ.
Som projekt så rederiet i 1969 på muligheden for at købe og ombygge ’Queen Mary’, som man regnede sig frem til at kunne laste 230.000 får! På papiret så det økonomisk godt ud, men projektet blev som bekendt ikke til noget, da det blev for mange får at håndtere på en gang. Desuden ville skibets høje hastighed gøre den hurtige transittid igennem troperne vanskelligt for fårene at akklimatisere. Det var nemlig vigtigt at holde dødstallet nede på et minimum i forhold til konkurrenterne. Døde får blev smidt over bord til gavn for hajerne. ’Queen Mary’ blev i stedet hotelskib i Long Beach.
Et tysk rederi fik til stor ærgrelse for C. Clausen den gode ide, at ombygge et 50.000 t.dv. stort tankskib til fåretransporter (open livestock carrier) med en kapacitet på 50.000 får. Fordelene var masser af vand i skibets tanke, samt fåredæk i det fri oven på vejrdækket med naturlig ventilation. Disse skibe revolutionerede fåretransporterne, og større ’sheep carriers’ blev fremover baseret på ombyggede tankskibe, hvor bl. a. Weco-Dannebrog har været aktiv.
Kreatursejlads kloden rundt
I det nordlige Queensland blev kreaturer på bedste cowboymaner over land flyttet fra den ene side af halvøen til den anden og tilbage efter sæsonen. C. Clausen byggede derfor ’Clara Clausen’ for disse transporter. Skibet var meget fladbundet med lav dybgang, for at kunne sejle så langt op ad floden på den vestlige side af Queensland som muligt. Det blev imidlertid ikke nogen succes, og skibet måtte derefter ud på de store have, hvad den ikke var specielt egnet til. Skibet grundstødte senere på St. Lawrence floden, hvor den stod fast på to klipper, og blev efterfølgende kondemneret.
C. Clausen var desuden aktiv i transport af grise fra Korsør og Kolding til Tyskland, idet grise i 1960-1970’erne skulle i karantæne i de tyske havne. Dette forhindrede lastbiler i at transportere grisene. Denne trade skabte beskæftigelse til en flåde af mindre skibe. Jeg husker tydeligt skrigene fra grisene i Korsør, når de med et lille uskadeligt elektrisk stød skulle gennes ombord i skibene.
Desuden blev der sejlet heste fra Letland til Frankrig, samt kvæg fra Argentina til Spanien. Jeg var elev i befragtningen og beskæftigede mig bl.a. med at følge konkurrenterne, som inkluderede flytransport af kreaturer.
Shippingmand i den kolde krig
Jeg forlod C. Clausen, da jeg i 1969 blev indkaldt til at aftjene min værnepligt i halvandet år. Aktuel som korporal i Søværnet. Det foregik primært som gast på kyststationen i Gedser, hvor vi tæt fulgte skibe fra Sovjetunionen og østblokken i det hele taget. Det var jo under den kolde krig, og en gang fulgte vi på radaren NATO’s ’brandpatrulje’, som bestod af fregatter og destroyere fra forsvarsunionens lande. Formålet var at vise sammenholdet i NATO over for Østblokken.
Nato skibene passerede Gedser i vestgående retning i formation 1 kolonne . Da en russisk fregat lagde sig ind i kolonnen for at provokere, lod man ’Peder Skram’, som var det hurtigste fartøj i kolonnen, foretage en U-turn med fuld speed og sejlede østover. Den russiske fregat fulgte nysgerrigt efter, men efter et stykke tid vendte ‘Peder Skram’ rundt igen, og indhentede Nato skibene, efter at have rystet den russiske fregat af sig.
Til A.P. Møller og tankfarten
Walk on / Walk off-rederiet C. Clausen var dygtige til at se, hvilke skibe der passede til rederiets fartsområder med levende dyr. Der skulle være rimeligt med plads og rimelige forhold til god omgang med dyrene undervejs, men det var jo en stakket frist for de firbenede passagerer…
Når de levende får kom frem til lossehavnen, skulle de selv gå fra havnen til slagteriet med førerfår som vejvisere. Historien gik, at der en gang ved en fejl kun var blevet medbragt et førerfår, som måtte gå turen frem og tilbage fra havnen til slagteriet, indtil alle får var nået frem til slagteriet. Da alle fårene var ankommet til slagteriet, faldt førerfåret sammen af udmattelse, og blev som tak slagtet - Stakkels kræ.
Som projekt så rederiet i 1969 på muligheden for at købe og ombygge ’Queen Mary’, som man regnede sig frem til at kunne laste 230.000 får! På papiret så det økonomisk godt ud, men projektet blev som bekendt ikke til noget, da det blev for mange får at håndtere på en gang. Desuden ville skibets høje hastighed gøre den hurtige transittid igennem troperne vanskelligt for fårene at akklimatisere. Det var nemlig vigtigt at holde dødstallet nede på et minimum i forhold til konkurrenterne. Døde får blev smidt over bord til gavn for hajerne. ’Queen Mary’ blev i stedet hotelskib i Long Beach.
Et tysk rederi fik til stor ærgrelse for C. Clausen den gode ide, at ombygge et 50.000 t.dv. stort tankskib til fåretransporter (open livestock carrier) med en kapacitet på 50.000 får. Fordelene var masser af vand i skibets tanke, samt fåredæk i det fri oven på vejrdækket med naturlig ventilation. Disse skibe revolutionerede fåretransporterne, og større ’sheep carriers’ blev fremover baseret på ombyggede tankskibe, hvor bl. a. Weco-Dannebrog har været aktiv.
Kreatursejlads kloden rundt
I det nordlige Queensland blev kreaturer på bedste cowboymaner over land flyttet fra den ene side af halvøen til den anden og tilbage efter sæsonen. C. Clausen byggede derfor ’Clara Clausen’ for disse transporter. Skibet var meget fladbundet med lav dybgang, for at kunne sejle så langt op ad floden på den vestlige side af Queensland som muligt. Det blev imidlertid ikke nogen succes, og skibet måtte derefter ud på de store have, hvad den ikke var specielt egnet til. Skibet grundstødte senere på St. Lawrence floden, hvor den stod fast på to klipper, og blev efterfølgende kondemneret.
C. Clausen var desuden aktiv i transport af grise fra Korsør og Kolding til Tyskland, idet grise i 1960-1970’erne skulle i karantæne i de tyske havne. Dette forhindrede lastbiler i at transportere grisene. Denne trade skabte beskæftigelse til en flåde af mindre skibe. Jeg husker tydeligt skrigene fra grisene i Korsør, når de med et lille uskadeligt elektrisk stød skulle gennes ombord i skibene.
Desuden blev der sejlet heste fra Letland til Frankrig, samt kvæg fra Argentina til Spanien. Jeg var elev i befragtningen og beskæftigede mig bl.a. med at følge konkurrenterne, som inkluderede flytransport af kreaturer.
Shippingmand i den kolde krig
Jeg forlod C. Clausen, da jeg i 1969 blev indkaldt til at aftjene min værnepligt i halvandet år. Aktuel som korporal i Søværnet. Det foregik primært som gast på kyststationen i Gedser, hvor vi tæt fulgte skibe fra Sovjetunionen og østblokken i det hele taget. Det var jo under den kolde krig, og en gang fulgte vi på radaren NATO’s ’brandpatrulje’, som bestod af fregatter og destroyere fra forsvarsunionens lande. Formålet var at vise sammenholdet i NATO over for Østblokken.
Nato skibene passerede Gedser i vestgående retning i formation 1 kolonne . Da en russisk fregat lagde sig ind i kolonnen for at provokere, lod man ’Peder Skram’, som var det hurtigste fartøj i kolonnen, foretage en U-turn med fuld speed og sejlede østover. Den russiske fregat fulgte nysgerrigt efter, men efter et stykke tid vendte ‘Peder Skram’ rundt igen, og indhentede Nato skibene, efter at have rystet den russiske fregat af sig.
Til A.P. Møller og tankfarten
BREAKING