Northern Offshore Services har solgt yderligere tre af sine fartøjer til svenske Rederi AB Gotland. Det er godt et år siden, at det oprindelige svenske rederi, Northern Offshore Services, med dansk base i Kastrup, solgte fem fartøjer til det gotlandske rederi.
Denne gang er der tale om de to danskflagede crew- og transfer-fartøjer 'Dispatcher' og 'Carrier' samt det ligeledes danskflagede og nybyggede ambulancefartøj 'Rescuer'. Northern Offshore Services' CEO, David Kristensson, bekræfter det yderligere tonnagesalg over for Søfart og forklarer, at baggrunden er den samme som ved det tidligere tonnagesalg.
”Vi har et mangeårigt strategisk samarbejde med Rederi AB Gotland. Og det er som en del af det samarbejde, at en del af vores skibe nu er placeret der rent ejermæssigt,” siger han.
Flåden oppe på 20 enheder
Som med salget januar sidste år fortsætter driften og operationen af fartøjerne uændret i Northern Offshore Services' øvrige flåde, der i overvejende grad er beskæftiget inden for offshore vind.
Northern Offshore Services' aktuelle flåde består af 20 mindre fartøjer inklusive den seneste nybygning i rederiets mest avancerede D-klasse af fartøjer, 'Dispatcher'.
Majoriteten af flåden er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. I øvrigt i lighed med skibene fra en række andre svenske rederier, der som Northern Offshore Services har deres ophav på Gøteborg-øen Donsö.
Læs også: