23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hanstholm Bugserservice med stærkt regnskab efter fald i oliepriser

BUGSER: Lavere bunkeromkostninger og fortsat stabil tilgang af opgaver hos Hanstholm Bugserservice sikrer øget bundlinje. Nye aktionærer i markedet efter flådeudvidelse.
Bunkerpriserne er mere end halveret siden 2013 og 14. Det har netop sikret det hidtil bedste regnskab hos Hanstholm Bugserservice A/S i nyere tid.



”Det er klart, at vi med et dagligt forbrug på måske 4.000 liter olie får en tydelig fordel på bundlinjen, når olieprisen nu er mere end halveret siden forrige regnskab. Men når det så er sagt, er vores kunder jo også godt klar over faldet i oliepriserne,” siger direktør i Hanstholm Bugserservice Niels Jørgensen til Søfart.



Han forklarer, at de lavere udgifter til bunkers dermed er den væsentligste årsag til resultatfremgangen. Men de senere års stabile flow af opgaver fra faste kunder med lange relationer til Hanstholm-rederiet har også gjort sig gældende i det seneste regnskabsår, understreger Niels Jørgensen.



Fornyelse af ejerkreds



Hanstholm Bugserservice solgte i efteråret 2015 den ene af rederiets to bugserbåde, den 1981-byggede 'Odin', til norske Borg Maritime AS. Dermed har Hanstholm Bugserservice i øjeblikket alene den 17 tons pæletræk store 'Thor' fra 1998 i flåden.



”Vi forventer i den kommende tid at øge flåden igen til to bugserbåde, men med nyere tonnage. Flådefornyelsen kommer til at ske i forbindelse med, at der er kommet nye aktionærer i virksomheden. Yngre lokale kræfter, der dog vil drive rederiet videre som hidtil,” forklarer Niels Jørgensen.



Hanstholm Bugserservices faste kunder kommer typisk med opgaver i forbindelse med kabelslæb og øvrige opgaver, der typisk har at gøre med offshore vind. Men også slæbeopgaver for den store norske havdambrugsindustri fylder en del hos Hanstholm-rederiet.



Hanstholm Bugserservice A/S

I kroner

2014/15

2013/14

Omsætning

10.481.485

7.672.689

Resultat efter skat

4.429.515

2.329.022



Læs også:

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125