Færgeselskabet Læsø er klar med en business case, der skal forelægges hovedejeren, Læsø Kommune, på en færgenybygning til indsættelse i 2019. Ønsket er en 600 passagerer og 180 biler stor dobbeltender med LNG-elektrisk hybridt maskineri.
”Vores to nuværende færger nærmer sig de 20 år, og fra de indledende tanker omkring et nybygningsprojekt til man har en ny færge, går der let tre år. Samtidigt er der i øjeblikket dels et lavt renteniveau på finasiering og dels mange værfter, som leder efter opgaver. Summen af de aspekter gør det interessant at lave business case lige nu,” forklarer Færgeselskabet Læsøs bestyrelsesformand, Olav Juul Gaarn Larsen, til Søfart.
Læsø betjenes i dag af 'Margrete Læsø' fra 1997. Færgen har en passagerkapacitet på knapt 600, men har kun plads til 76 biler. Hovedfærgen suppleres af den to år ældre 'Ane Læsø' med kapacitet til 440 passagerer og ligeledes 76 biler. 'Ane Læsø' supplerer alene på Læsø-ruten i højsæsonen og på store rejsedage. Derudover er den fast afløserfærge hos både Danske Færger og Samsø Rederi, hvilket er et vigtigt bidrag til økonomien hos Færgeselskabet Læsø.
Én stor færge hele året
”De dage i dag, hvor vi har en stor indtjening, har vi også altid noget nær dobbelte omkostninger, fordi vi skal sejle med to færger. Samtidigt har vi ikke mulighed for at kunne stille en reservefærge til rådighed for Danske Færger og Samsø Rederi på de tidspunkter, hvor også de har allermest travlt,” siger Olav Juul Gaarn Larsen.
Han forklarer, at 'Margrete Læsø' i business casen skal være reservefærge, mens 'Ane Læsø' skal sælges. Men at konceptet er, at en ny færge med den dobbelte bilkapacitet skal være alene om driften hele året rundt.
”Vi kommer ikke uden om, at vi på tidspunkter kommer til at sejle med en stor overkapacitet. Men det gør vi jo allerede i dag med 'Margrete Læsø' uden for sæsonen. Til gengæld skal vi ikke overbevise folk, der gerne vil til Læsø i påsken, om, at det er bedre at tage af sted i februar i stedet,” siger Olav Juul Gaarn Larsen.
Pladsbegrænsninger i Vesterø Havn
Med en overfartstid på halvanden time i relativt åbent farvand er valget af en dobbeltender usædvanligt. Men Olav Juul Gaarn Larsen forklarer, at ønsket om en dobbeltender i business casen bunder i primært to overvejelser. Dels at en ny færge med den ønskede kapacitet ganske enkelt ville være for lang til at kunne svaje i Vesterø Havn. Og dels, at rederiet gerne ville kunne drage fordel af den driftsoptimering, der ligger i, over tid, at kunne spare tid på de daglige havnemanøvrer i begge havne.
Business casen tager udgangspunkt i et budget på 240 mio. kroner. Det er godt 40 mio. kroner mere end kontraktprisen på Samsø Rederis nybygning fra sidste år, som har stort set samme kapacitet. Til gengæld indgår det også i den anslåede pris, at en eventuel ny Læsø-færge går skridtet videre efter den nye Samsø-færge.
Denne var den første danske LNG-drevne indenrigsfærge, men ifølge Olav Juul Gaarn Larsen er det oplagt, at færgedriften på Læsø også kommer til at udnytte de klare fordele, der er ved at integrere en batteripakke i et LNG-elektrisk maskineri. Endelig ville der skulle foretages mindre tilretning af færgelejerne i begge havne.
Læs også: