Søfart har i ugerne efter nytår løbende bragt fotos af ex-danske skibe på bagsiden taget af Hans-Henrik Fentz på hans og hustruens seneste store rejse som passagerer på containerskibe. Denne gang vender han tilbage til Logbogen og starter her med den ex-danske coaster ’Jenka’ fra en af de tidligere beretninger i Logbogen. Vi giver ordet til Hans-Henrik:
Ca. 400 sømil øst for New Zealand ligger øgruppen Chatham Islands med hovedøen Chatham Island. Øgruppen tilhører New Zealand og får sine forsyninger to til fire gange om måneden derfra.
Igennem en hel del år har mærkeligt nok ex-danske danskbyggede coastere stået for transporten. Den i 1970 Ringkøbing-byggede ’Jenka’ (ex ’Bokul’) blev i 2000 efter en kort charterperiode solgt til New Zealand for at kunne fortsætte med trafikken mellem Chatham Islands og enten Timaru eller Napier. Da vi besøgte Chatham Island i 2013, havde min hustru og jeg fornøjelsen at se skibet i Waitangi, som havnebyen på Chatham Island hedder. Vi fik også lov til at komme om bord og ”besigtige” skibet som nærmere omtalt i Søfart nr. 14/2014.
Gamle ’Fortuna Coast’ i Napier
Da vi den 20. oktober 2015 passerede Timaru på en damptogsrejse, opdagede jeg skibet i havnen. Det havde været oplagt der siden juli 2015, da rederiet ikke længere havde fundet det økonomisk forsvarligt at fortsætte med trafikken. På trods af et kort ophold på jernbanestationen nåede jeg dog op på en gangbro for at tage vedhæftede foto af skibet.
Da vi senere på vores rejse i New Zealand var i Napier, var vi så heldige, at et af de andre skibe, der betjener Chatham Islands, kom ind. Det var ’Southern Tiare’, der er bygget som ’Fortuna Coast’ i Svendborg i 1988. Det blev som ’Spica’ solgt til New Zealand i 2004 og registreret på Cook Islands.
Ud over trafikken på Chatham Islands går skibet også regelmæssigt fra Auckland til den australske ø Norfolk Island beliggende i Det Tasmanske Hav mellem New Zealand og Australien. Billedet viser skibet i Napier den 10. november 2015 om eftermiddagen en kort tid efter ankomsten, hvor losningen var påbegyndt med eget gear. Bemærk, at der er en helikopter med på rejsen som dækslast. Skibet afgik næste dags formiddag efter lastning tilbage til Chatham Islands.
Ringkøbing-skib
Det 3. skib, der betjener Chatham Islands, er ’Norfolk Guardian’, der er bygget som ’Arktis Ocean’ i 1987 i Ringkøbing. Det blev i 2001 solgt til australske interesser og registreret på Cook Islands med henblik på at betjene Norfolk Island.
Da ’Rangatira’ trak sig ud af trafikken, fik man en aftale med ’Norfolk Guardian’s rederi om også at betjene Chatham Islands, således at dette skib nu sammen med ’Southern Tiare’ klarer den søværts trafik til og fra både Chatham Islands og Norfolk Island. På vores rejse så vi ’Norfolk Guardian’ ankomme til Auckland den 4. oktober 2015, men det var ved nattetide, så fotografering var umulig.