A2Seas store jackup-platform 'Sea Worker', der grundstødte onsdag d. 27. januar under bugsering fra Frederikshavn til Esbjerg  og kæntrede ugen efter, kan efter alt at dømme blive tømt for olie i løbet af få dage.
Det siger direktøren for A2Sea, Jens Frederik Hansen, til Søfart fredag formiddag.
”Vi har haft dykkere nede siden i forgårs, så jeg går ud fra, at de snart kan pumpe olien op. De begynder at pumpe, så snart de er klar,” siger han og understreger, at man ikke kan være sikker på noget, siden vejret er en afgørende faktor.