23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fredericia Havn bliver Maersk Supply Services største oplægningssted

OFFSHORE: Otte af Maersk Supply Services 11 oplagte offshore-skibe samles i de kommende uger i Fredericia. Dermed flyttes oplagte skibe fra flere andre danske havne.
Maersk Supply Service samler nu en større pulje af sine oplagte ankerhåndteringsfartøjer i Fredericia. 'Mærsk Terrier' fra Maersk Supply Services nyeste T-klasse fra 2008/2009 ankom i går mandag 22. februar med 'Maersk Asserter', fra den fire år ældre men større A-serie, på slæb.

Tine Østergaard Hansen, head of communication hos Maersk Supply Service, oplyser til Søfart, at der frem mod uge 10 skal samles i alt otte af rederiets skibe i Fredericia. De resterende seks skibe, der altså er på vej til Fredericia, hentes fra oplæg i henholdsvis Hundested, Aalborg, Frederikshavn og på Tenerife.

Associated Danish Ports, der rummer havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg, oplyser, at de otte offshore-skibe skal ligge samlet i Vesthavns-afsnittet, og at varigheden af opholdet selvsagt ikke er fastsat, men alene op til Maersk Supply Service.

Otte af 11 oplæggere samlet et sted


Ifølge Tine Østergaard Hansen handler det for Maersk Supply Service om at sikre en så omkostningseffektiv oplægning som muligt, hvilket altså kan sikres ved at samle større puljer af skibe i færre havne, i venten på opgaver i det i øjeblikket svage olie offshore-marked.

Maersk Supply Service har i øjeblikket 'Mærsk Supplier' og 'Maersk Supporter' liggende i Hundested. 'Maersk Beater' og 'Maersk Shipper' i Aalborg. Samt 'Mærsk Advancer' og 'Mærsk Assister' i Frederikshavn, hvor også Maersk Supply Services koncern-søster, Maersk Drilling, har boreriggen 'Maersk Guardian' i oplæg i venten på en markedsbedring.

'Mærsk Terrier' kom fra oplægning på Tenerife, hvorfra den havde 'Maersk Asserter' med sig. Med 11 af Maersk Supply Services 56 skibe under oplægning bliver Fredericia således rederiets centrale samlingssted for overskydende tonnage, mens olie offshore-markedet rider stormen forårsaget af lave oliepriser af.

Læs også:
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|