Søfart skrev i sidste uge om, at Fayard nu har rundet en milliard i omsætning. Reparationsværftet flyttede for snart seks år siden fra den bynære havn i Fredericia til de faciliteter, det lukkede Odense Staalskibsværft havde efterladt i Munkebo på Fyn.
Siden er det gået støt fremad for Fayard, der i dag beskæftiger mere end 600 mand, når underleverandører medregnes. Søfart har talt med værftets direktør, der tror på, at Fayard kan holde kadencen, også i de kommende år.
”Vi konkurrerer ikke på kvaliteten. Den kræver klassen og myndigheder er i orden, uanset om en reder får dokket sit skib i Polen, hos os eller andre steder i Europa. Så ingen af os kan lave et stykke arbejde i dårlig kvalitet og samtidig have en forretning kørende,” understreger skibsbygger og direktør for Fayard Thomas Andersen.
Realistisk at ordrekapaciteten dækkes
Han forklarer, at Fayard derfor, ud over at levere en god kvalitet, fokuserer på at levere til tiden og helst på så kort tid som muligt. Tid er som bekendt penge - både for rederi og værft, og dermed et centralt konkurrenceparameter for et reparationsværft i et højomkostningsområde.
”Vi skal derfor hele tiden sikre, at vi har de gode medarbejdere og er i stand til at styre omkostningerne. Så kommer kunden til os. I det hele taget ser jeg ikke sort på fremtiden, da jeg oplever, at rederierne har set, hvad vi kan. Derfor vurderer jeg også, at det er realistisk, at vi også i de kommende år nogenlunde holder vores ordrekapacitet dækket,” siger Thomas Andersen.
Han understreger dog, at ingen kan spå om fremtiden, slet ikke en direktør for et ordreproducerende reparationsværft, som oftest kun kan se 14 dage frem, eller måske en måned, hvis det går rigtigt godt.
Kan dokke tre skibe samtidigt
Majoriteten af omsætningen hos Fayard kommer fra planlagte special survey femårs-dokninger. Ifølge Thomas Andersen defineres det marked sådan rundt regnet geografisk af 48 timers sejltid, der er smertegrænsen for, hvor langt et rederi vil divergere et skibs position fra dets normale fartområde. Derfor skal Fayards konkurrenter ikke alene findes i Østeuropa, men også i andre dele af Nordeuropa.
Fayard har siden etableringen i Munkebo for godt fem år siden fået råderet over alle tre tørdokke fra det lukkede Odense Staalskibsværft. Dermed ligger Fayard kapacitetsmæssigt oppe i toppen af den øst- og nordeuropæiske skibsreparationsbranche. Ikke mindst med den enorme Dok 3, der tidligere rummede Maersk Lines 400 meter lange E-klasse af containerskibe, da de blev bygget i Munkebo.
Men også de øvrige to dokke er af anseelig størrelse. Thomas Andersen forklarer, at tilstedeværelsen af den meget store dok selvfølgelig kan have en konkurrencemæssig fordel. Men det er dog summen af alle tre store dokke, der i det daglige gør en forskel i konkurrencen. Ganske enkelt fordi, de fleste af konkurrenterne kun kan booke et skib ind ad gangen, mens Fayard altså har dokke til tre sideløbende dokninger.
Siden er det gået støt fremad for Fayard, der i dag beskæftiger mere end 600 mand, når underleverandører medregnes. Søfart har talt med værftets direktør, der tror på, at Fayard kan holde kadencen, også i de kommende år.
”Vi konkurrerer ikke på kvaliteten. Den kræver klassen og myndigheder er i orden, uanset om en reder får dokket sit skib i Polen, hos os eller andre steder i Europa. Så ingen af os kan lave et stykke arbejde i dårlig kvalitet og samtidig have en forretning kørende,” understreger skibsbygger og direktør for Fayard Thomas Andersen.
Realistisk at ordrekapaciteten dækkes
Han forklarer, at Fayard derfor, ud over at levere en god kvalitet, fokuserer på at levere til tiden og helst på så kort tid som muligt. Tid er som bekendt penge - både for rederi og værft, og dermed et centralt konkurrenceparameter for et reparationsværft i et højomkostningsområde.
”Vi skal derfor hele tiden sikre, at vi har de gode medarbejdere og er i stand til at styre omkostningerne. Så kommer kunden til os. I det hele taget ser jeg ikke sort på fremtiden, da jeg oplever, at rederierne har set, hvad vi kan. Derfor vurderer jeg også, at det er realistisk, at vi også i de kommende år nogenlunde holder vores ordrekapacitet dækket,” siger Thomas Andersen.
Han understreger dog, at ingen kan spå om fremtiden, slet ikke en direktør for et ordreproducerende reparationsværft, som oftest kun kan se 14 dage frem, eller måske en måned, hvis det går rigtigt godt.
Kan dokke tre skibe samtidigt
Majoriteten af omsætningen hos Fayard kommer fra planlagte special survey femårs-dokninger. Ifølge Thomas Andersen defineres det marked sådan rundt regnet geografisk af 48 timers sejltid, der er smertegrænsen for, hvor langt et rederi vil divergere et skibs position fra dets normale fartområde. Derfor skal Fayards konkurrenter ikke alene findes i Østeuropa, men også i andre dele af Nordeuropa.
Fayard har siden etableringen i Munkebo for godt fem år siden fået råderet over alle tre tørdokke fra det lukkede Odense Staalskibsværft. Dermed ligger Fayard kapacitetsmæssigt oppe i toppen af den øst- og nordeuropæiske skibsreparationsbranche. Ikke mindst med den enorme Dok 3, der tidligere rummede Maersk Lines 400 meter lange E-klasse af containerskibe, da de blev bygget i Munkebo.
Men også de øvrige to dokke er af anseelig størrelse. Thomas Andersen forklarer, at tilstedeværelsen af den meget store dok selvfølgelig kan have en konkurrencemæssig fordel. Men det er dog summen af alle tre store dokke, der i det daglige gør en forskel i konkurrencen. Ganske enkelt fordi, de fleste af konkurrenterne kun kan booke et skib ind ad gangen, mens Fayard altså har dokke til tre sideløbende dokninger.
BREAKING