Fra fjerde etage i Torms domicil på Tuborg Havn kan man se Barsebäck gennem den nypudsede glasfacade. Det omstridte svenske atomkraftværk er lukket, men det er klart den mest synlige bygning i det Sverige, der ligger så tæt på den voksende shipping-hub i Hellerup.
Søfart møder Torms nye HR-chef sammen med firmaets kommunikationsansvarlige, som tager pænt imod. Vi kigger os lidt omkring. Torm besætter to etager i den store bygning, der også rummer en række andre, lidt mindre shippingvirksomheder.