Danmarks Rederiforening forventer, at en frihandelsaftale mellem USA og Europa vil øge den transatlantiske samhandel med 20-30 procent. En vækst, der vil have en positiv effekt for danske rederier, siden USA er blandt de danske rederiers største markeder.
Den såkaldte TTIP-aftale, som regeringerne har forhandlet om siden 2013, vil angiveligt øge danske rederiers amerikanske omsætning med omkring 750 mio. kroner årligt, ifølge en nylig analyse fra Rederiforeningen.