På onsdag kl. 16.30, når Oslo-færgen 'Pearl Seaways' afgår Nordhavnen i København og passerer først Frihavnen og derefter den nye Oceankaj om bagbord på vej ud i Øresund, bliver det med godt et halvt hundrede særlige passagerer ude på dækket.
Onsdag 20. april er nemlig 25-årsdagen for stiftelsen af Dansk Færgehistorisk Selskab. Derfor er DFDS’ største passagerfærge, som i dag vel kan siges at være Danmarks færge-flagskib, rammen om foreningens officielle jubilæumsarrangement. Og så ovenikøbet i DFDS’ eget 150 års-jubilæumsår.
Dansk Færgehistorisk Selskab har i dag omkring 400 medlemmer. Foreningen beskriver først og fremmest sit formål som værende at fremme kendskabet til og interessen for færgefart. Men gennem det kvarte århundrede har selskabet også været aktiv omkring et af de andre formål, nemlig bevaring af færger.
Sisyfosarbejde med et enkelt lys
Selvom de kulturhistoriske værdier i færgebevaring er indlysende som vidnesbyrd om den foranderlige danske infrastruktur, der binder landet sammen, har bevaringsformålet imidlertid vist sig stort set umuligt at føre ud i livet. Både for foreningen selv og for ildsjæle, der uafhængigt af Dansk Færgehistorisk Selskab har gjort oprigtige forsøg.
Behovet har ellers været til stede i de 25 år, hvor æraen med DSB-Rederi som den fysiske sammenhængskraft i landet er blevet erstattet af faste forbindelser, nye aktører og nye typer af færger. Historiske færger som 'Kong Frederik IX' og senest 'Dronning Ingrid' (Færgen Sjælland) er således gledet ud uden de store panderynker fra kulturelt statslig side, men til stor frustration i bevaringskredse.
Her brænder dog et lys på Limfjorden, hvor et bevaringsinitiativ ser ud til at lykkes omkring landets træfærge-kultur med færgen 'Næssund'.
Kompetent medlemsblad
Formidlingsmæssigt og som mødested for et herligt bredt udsnit af mennesker, der deler den samme fascination, har Dansk Færgehistorisk Selskab været en ubetinget succes. De 25 år må efterhånden skulle tælles i hyldemeter, når det kommer til foreningens meget kompetente medlemsblad ”Færgefarten”.
Her er der tale om en væsentlig kulturhistorisk dokumentation og overlevering til kommende generationer af mennesker med veneration for færgehistorien i Danmark, der heldigvis stadig skrives hver dag.
Udfordringen for Dansk Færgehistorisk Selskab, og andre lignende foreninger, er af demografisk karakter. Gennemsnitsalderen i medlemsregistret er alarmerende høj. Spørgsmålet er, om unge i dag kan tændes af veneration? Svaret er formentligt et klart ”ja, selvfølgelig!” Men næppe ad de samme kanaler og med de samme udgangspunkter som i de seneste 25 år.
Det, der kan tænde en livslang fascination og veneration i dag, er rejsen fra Køge med ro/pax-færgen 'Hammerodde' eller turen over Kattegat med 'KatExpress 1'. Og så er unge i dag verdensmestre i selv at danne deres egne netværk med ligesindede online, uafhængigt af den formelle danske foreningskultur.
Læs også:
Onsdag 20. april er nemlig 25-årsdagen for stiftelsen af Dansk Færgehistorisk Selskab. Derfor er DFDS’ største passagerfærge, som i dag vel kan siges at være Danmarks færge-flagskib, rammen om foreningens officielle jubilæumsarrangement. Og så ovenikøbet i DFDS’ eget 150 års-jubilæumsår.
Dansk Færgehistorisk Selskab har i dag omkring 400 medlemmer. Foreningen beskriver først og fremmest sit formål som værende at fremme kendskabet til og interessen for færgefart. Men gennem det kvarte århundrede har selskabet også været aktiv omkring et af de andre formål, nemlig bevaring af færger.
Sisyfosarbejde med et enkelt lys
Selvom de kulturhistoriske værdier i færgebevaring er indlysende som vidnesbyrd om den foranderlige danske infrastruktur, der binder landet sammen, har bevaringsformålet imidlertid vist sig stort set umuligt at føre ud i livet. Både for foreningen selv og for ildsjæle, der uafhængigt af Dansk Færgehistorisk Selskab har gjort oprigtige forsøg.
Behovet har ellers været til stede i de 25 år, hvor æraen med DSB-Rederi som den fysiske sammenhængskraft i landet er blevet erstattet af faste forbindelser, nye aktører og nye typer af færger. Historiske færger som 'Kong Frederik IX' og senest 'Dronning Ingrid' (Færgen Sjælland) er således gledet ud uden de store panderynker fra kulturelt statslig side, men til stor frustration i bevaringskredse.
Her brænder dog et lys på Limfjorden, hvor et bevaringsinitiativ ser ud til at lykkes omkring landets træfærge-kultur med færgen 'Næssund'.
Kompetent medlemsblad
Formidlingsmæssigt og som mødested for et herligt bredt udsnit af mennesker, der deler den samme fascination, har Dansk Færgehistorisk Selskab været en ubetinget succes. De 25 år må efterhånden skulle tælles i hyldemeter, når det kommer til foreningens meget kompetente medlemsblad ”Færgefarten”.
Her er der tale om en væsentlig kulturhistorisk dokumentation og overlevering til kommende generationer af mennesker med veneration for færgehistorien i Danmark, der heldigvis stadig skrives hver dag.
Udfordringen for Dansk Færgehistorisk Selskab, og andre lignende foreninger, er af demografisk karakter. Gennemsnitsalderen i medlemsregistret er alarmerende høj. Spørgsmålet er, om unge i dag kan tændes af veneration? Svaret er formentligt et klart ”ja, selvfølgelig!” Men næppe ad de samme kanaler og med de samme udgangspunkter som i de seneste 25 år.
Det, der kan tænde en livslang fascination og veneration i dag, er rejsen fra Køge med ro/pax-færgen 'Hammerodde' eller turen over Kattegat med 'KatExpress 1'. Og så er unge i dag verdensmestre i selv at danne deres egne netværk med ligesindede online, uafhængigt af den formelle danske foreningskultur.
Læs også:
BREAKING