Det er nu officielt meldt ud fra EU’s relativt nye grænsekontrol-organ Frontex, at der skal tages droner i brug til at holde øje med ikke mindst de illegale vandveje over Middelhavet. Med foråret hastigt på vej og dermed sommeren frygtes det, at endnu en kæmpe bølge af flygtninge fra Afrika og Mellemøsten vil sætte over havet for at nå det forjættede EU.
Der er dog nogle problemer med Frontex’ planer, idet der faktisk ikke er lovhjemmel til at lade dronerne passere over de suveræne staters luftrum uden særlige tilladelser. Der er endvidere forskel på nationale regler for anvendelse af droner. Og herunder især på, om der er tale om militære eller civile droner. Og spørgsmålet er, om luftbårne droner overhovedet er den rette løsning ud fra bl.a. et driftsøkonomisk synspunkt.
Med hensyn til suveræniteten står Frontex lidt i en dilemma-situation, idet der skal EU-enighed til om sagen, før man kan give organisationen grønt lys til at operere mere frit. EU-Kommissionen ser dog meget positivt på sagen og har selv tidligere foreslået, at Frontex ophøjes til en officiel, centralt styret coast guard-instans for hele EU. Kommissionen har endvidere allerede bedt sin maritime organisation EMSA om at se på drone-muligheder – om end i emissions-sammenhæng som ”snuser” i ECA-områder.
Delte meninger om driftsøkonomien
Fordelen ved at anvende droner til migrant-overvågning ligger angiveligt bl.a. i deres lave driftsomkostning til sammenligning med bemandede fly. Teknologien er i øvrigt så veludviklet til selve overvågningsfunktionen, at der regnes med stor ”træfsikkerhed” hos dronerne, der både kan anvende infrarødt (varmesøgende) søgningsudstyr, video m.v.
Men det med driftsøkonomien er der nu delte meninger om. Især fra verdens førende drone-land, USA, hvor der peges på ret så omkostningstunge sager at holde i luften. Det gælder ganske vist US Air Force og deres militærdroner af Predator og Reaper- (store missilbærende enheder) typerne. De er effektive og koster ikke menneskeliv (for operatørlandet), men billige at holde i gang er de ikke, har US Air Force selv fastslået ved gentagne lejligheder.
Nu er der som nævnt tale om meget specialiserede militære enheder, men de koster immervæk et mandehold på ca. 200 at holde i luften pr. mission til at varetage diverse støtteopgaver. Mere civilt betonede udgaver vil sandsynligvis koste langt mindre at holde i drift, men en så officiel opgave, som der lægges op til fra EU's og Frontex’ side, vil formentlig alt andet lige ikke være en mennesketom affære heller.
ECA-snuser fra Portugal
Aktuelt er der dog fra EU/Frontex’ side endnu ikke sat navn på, hvilken type drone der styres efter. Det er der til gengæld i forhold til det andet EU-drone-udspil med EMSA som gamemaster. Her er der således allerede indledt samarbejde med European Space Agency (bl.a. på satellitplan) og den portugisiske drone-fabrikant Tekever om at sætte gang i overvågning af skibsfartens emissionsniveauer. Naturligvis særligt i ECA-områderne.
En Tekever-drone er ligesom f.eks. Predator-dronen fra USA propeldrevet og kan som ren sensorstyret maskine operere langt uden for synsvidde af en operatør - og med lang rækkevidde. Men den er en hel del mindre end de dyre amerikanske fætre, og er både billigere at bygge/anskaffe og holde i luften.
Verdens største drone
På den anden side af Atlanten er droner for længst taget i brug til overvågningsopgaver. Deres militære anvendelsesmuligheder har som bekendt været dokumenteret i snart mange år, men de bruges nu også ekstensivt af bl.a. US Coast Guard til grænsekontrol og i forbindelse med bl.a. SAR-operationer. Her ses også på muligheden for at udvikle helikopterdroner, der kan løfte f.eks. skibbrudne op af havet.
Og nu er US Navy så også på banen med navngivning og idriftsættelse af verdens formentlig hidtil største drone - hvis man ser bort fra fjernstyrede rumraketter etc. Aktuelt gælder det USS 'Sea Hunter', der er en 132 fod lang trimaran af typen Anti-Submarine Warfare Continous Trail Unmanned Vessel – eller ACTUV i forkortet form. Og den er, som navnet siger, helt ubemandet.
'Sea Hunter' er en såkaldt havdrone, og den skal som nævnt bruges til ubådsjagt. Det vil den – afhængigt af brændstofforbruget i den høje fartende – kunne gøre i op til 70 dage ad gangen med en topfart på 27 knob. Og den er ligesom de flyvende droner ikke billig at bygge eller operere, men det er man mere på det rene med hos flåden, hvor man henviser til skibets farlige opgave og hensynet til at undgå tab af personel.
Frygt for lydløse ubåde
'Sea Hunter' bliver dog menneskestyret – fra land – og skal på basis af en blanding af sensor- og operatørstyring sejle som et ”almindeligt” skib. Operatøren vil således f.eks. også skulle svare på opkald fra passerende skibe etc.
Om baggrunden for at lancere 'Sea Hunter' siger manager Scott Littlefield fra USA’s militære udviklingsafdeling DARPA til sitet Defence One, at udviklingen af ACTUV-enheder følger i kølvandet på en – set med amerikanske øjne – foruroligende stigning i antallet af mindre (i forhold til de store atomdrevne) og næsten lydløse dieseldrevne ubåde i diverse flåder. Ikke mindst den kinesiske og den iranske.
Videre er ACTUV et aktiv netop i regi af risikable operationer, hvor det vil være svært at beskytte et normalt flådefartøj. 'Sea Hunter' kan i samme øjemed fint tænkes at blive fulgt af mindre og billigere enheder, der ”lettere” vil kunne ofres på netop sådanne risikable aktionstyper, som en ubådsjagt kan tænkes at være.
Der er dog nogle problemer med Frontex’ planer, idet der faktisk ikke er lovhjemmel til at lade dronerne passere over de suveræne staters luftrum uden særlige tilladelser. Der er endvidere forskel på nationale regler for anvendelse af droner. Og herunder især på, om der er tale om militære eller civile droner. Og spørgsmålet er, om luftbårne droner overhovedet er den rette løsning ud fra bl.a. et driftsøkonomisk synspunkt.
Med hensyn til suveræniteten står Frontex lidt i en dilemma-situation, idet der skal EU-enighed til om sagen, før man kan give organisationen grønt lys til at operere mere frit. EU-Kommissionen ser dog meget positivt på sagen og har selv tidligere foreslået, at Frontex ophøjes til en officiel, centralt styret coast guard-instans for hele EU. Kommissionen har endvidere allerede bedt sin maritime organisation EMSA om at se på drone-muligheder – om end i emissions-sammenhæng som ”snuser” i ECA-områder.
Delte meninger om driftsøkonomien
Fordelen ved at anvende droner til migrant-overvågning ligger angiveligt bl.a. i deres lave driftsomkostning til sammenligning med bemandede fly. Teknologien er i øvrigt så veludviklet til selve overvågningsfunktionen, at der regnes med stor ”træfsikkerhed” hos dronerne, der både kan anvende infrarødt (varmesøgende) søgningsudstyr, video m.v.
Men det med driftsøkonomien er der nu delte meninger om. Især fra verdens førende drone-land, USA, hvor der peges på ret så omkostningstunge sager at holde i luften. Det gælder ganske vist US Air Force og deres militærdroner af Predator og Reaper- (store missilbærende enheder) typerne. De er effektive og koster ikke menneskeliv (for operatørlandet), men billige at holde i gang er de ikke, har US Air Force selv fastslået ved gentagne lejligheder.
Nu er der som nævnt tale om meget specialiserede militære enheder, men de koster immervæk et mandehold på ca. 200 at holde i luften pr. mission til at varetage diverse støtteopgaver. Mere civilt betonede udgaver vil sandsynligvis koste langt mindre at holde i drift, men en så officiel opgave, som der lægges op til fra EU's og Frontex’ side, vil formentlig alt andet lige ikke være en mennesketom affære heller.
ECA-snuser fra Portugal
Aktuelt er der dog fra EU/Frontex’ side endnu ikke sat navn på, hvilken type drone der styres efter. Det er der til gengæld i forhold til det andet EU-drone-udspil med EMSA som gamemaster. Her er der således allerede indledt samarbejde med European Space Agency (bl.a. på satellitplan) og den portugisiske drone-fabrikant Tekever om at sætte gang i overvågning af skibsfartens emissionsniveauer. Naturligvis særligt i ECA-områderne.
En Tekever-drone er ligesom f.eks. Predator-dronen fra USA propeldrevet og kan som ren sensorstyret maskine operere langt uden for synsvidde af en operatør - og med lang rækkevidde. Men den er en hel del mindre end de dyre amerikanske fætre, og er både billigere at bygge/anskaffe og holde i luften.
Verdens største drone
På den anden side af Atlanten er droner for længst taget i brug til overvågningsopgaver. Deres militære anvendelsesmuligheder har som bekendt været dokumenteret i snart mange år, men de bruges nu også ekstensivt af bl.a. US Coast Guard til grænsekontrol og i forbindelse med bl.a. SAR-operationer. Her ses også på muligheden for at udvikle helikopterdroner, der kan løfte f.eks. skibbrudne op af havet.
Og nu er US Navy så også på banen med navngivning og idriftsættelse af verdens formentlig hidtil største drone - hvis man ser bort fra fjernstyrede rumraketter etc. Aktuelt gælder det USS 'Sea Hunter', der er en 132 fod lang trimaran af typen Anti-Submarine Warfare Continous Trail Unmanned Vessel – eller ACTUV i forkortet form. Og den er, som navnet siger, helt ubemandet.
'Sea Hunter' er en såkaldt havdrone, og den skal som nævnt bruges til ubådsjagt. Det vil den – afhængigt af brændstofforbruget i den høje fartende – kunne gøre i op til 70 dage ad gangen med en topfart på 27 knob. Og den er ligesom de flyvende droner ikke billig at bygge eller operere, men det er man mere på det rene med hos flåden, hvor man henviser til skibets farlige opgave og hensynet til at undgå tab af personel.
Frygt for lydløse ubåde
'Sea Hunter' bliver dog menneskestyret – fra land – og skal på basis af en blanding af sensor- og operatørstyring sejle som et ”almindeligt” skib. Operatøren vil således f.eks. også skulle svare på opkald fra passerende skibe etc.
Om baggrunden for at lancere 'Sea Hunter' siger manager Scott Littlefield fra USA’s militære udviklingsafdeling DARPA til sitet Defence One, at udviklingen af ACTUV-enheder følger i kølvandet på en – set med amerikanske øjne – foruroligende stigning i antallet af mindre (i forhold til de store atomdrevne) og næsten lydløse dieseldrevne ubåde i diverse flåder. Ikke mindst den kinesiske og den iranske.
Videre er ACTUV et aktiv netop i regi af risikable operationer, hvor det vil være svært at beskytte et normalt flådefartøj. 'Sea Hunter' kan i samme øjemed fint tænkes at blive fulgt af mindre og billigere enheder, der ”lettere” vil kunne ofres på netop sådanne risikable aktionstyper, som en ubådsjagt kan tænkes at være.
BREAKING