23948sdkhjf

Kongeskibet 'Dannebrog' får LR-klassifikation

Kort før starten på årets sommertogt er kongeskibet 'Dannebrog' klasset til Lloyd's register. Det sker efter ønske fra Det Danske Forsvar.
Kongeskibet 'Dannebrog' er kommet under LR-klassifikation. Det Danske Forsvar ønskede at få klasset 'Dannebrog', som ikke tidligere har været klassificeret, og man valgte altså Lloyd’s Register som klasseselskab. Det skriver LR i en meddelelse.

Den 12. april blev der afholdt en ceremoni på 'Dannebrog' for at markere skibets indtræden i Lloyd’s Register-klasse. Lloyd’s Registers marine client manager Flemming Kjeldsen og selskabets senior surveyor Ole Back-Svendsen overrakte klassifikationscertifikatet til Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og chef for Kongeskibet Dannebrog, kommandør Christian A. Nørgaard. 

”Vi er stolte over, at den Kongelige Danske Marine har valgt Lloyd’s Register til at klasse dette meget specielle, historiske og smukke skib,” siger marine client manager Flemming Kjeldsen fra Lloyd’s Register.

Sommeren officielt startet

Den 78 meter lange 'Dannebrog' er en motor yacht med en cruising range på 3.600 sømil, bygget 1931-32 på flådens værft i København. Kongeskibet er den officielle og private residens for regentparret og andre medlemmer af den kongelige familie på bl.a. det årlige sommertogt rundt til danske byer. 'Dannebrog' har til dato sejlet over 400.000 sømil i Danmark, Grønland og Færøerne og også USA og Europa.

Ceremonien fandt sted samme dag, som Orlogsflaget blev hejst, og skibet igen var officielt under kommando til den kommende sommers togter, som officielt startede tirsdag 26. april, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe steg om bord på 'Dannebrog'.

Det skete i et mildt sagt ikke sommerligt vejr, men med begejstrede tilskuere, som havde trodset elementerne for at overvære starten på den kongeskibsmæssige sommersæson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069