Det virker uskyldigt. Et besætningsmedlem skal oplade sin iphone og smider en USB i skibets computer. Pludselig er hele systemet inficeret med virus. Og det kan være katastrofalt og er som minimum dyrt og tidskrævende, når systemet skal renses igen.
Det påpeger en række eksperter i sikkerhed, som henviser til, at ovenstående eksempel ikke er tænkt, men at iphonen - og andre smartphones - har skabt store problemer i det virkelige liv, når de har været inficeret med virus, som siden har spredt sig i store systemer.