FAKTABOKS: 'Ejnar Mikkelsen'
Ejnar Mikkelsen var en dansk polarforsker og skibsfører, og har derfor lagt navn til det andet fartøj i Knud Rasmussen-klassen. Et tredje skib er på vej, og det bliver som sine to søsterskibe navngivet efter en polarforsker - Lauge Koch.
Navnene skyldes, at inspektionsfartøjerne er bygget til både at kunne operere på åbent hav og bevæge sig adræt ind i lumske fjorde langs den grønlandske kyst i områder, der ikke altid er kortlagt. Og hvor man skal være påpasselig.
De foreløbig to skibe er hovedansvarlige for at patruljere området omkring Grønland, særligt på den mere befolkede vestkyst, mens de lidt større såkaldte inspektionsskibe i højere grad bevæger sig sydøst for Grønland og ved Færøerne.
Inspektionsfartøjerne er bygget på Karstensens Skibsværft i Skagen. 'Ejnar Mikkelsen' er søsat i 2007 og taget i brug i januar 2009 - kort efter søsterskibet. Hvert skib har en besætning på 19 mand, en topfart på 17 knob og en rækkevidde på 3.000 sømil. De har helikopterdæk, men har ikke plads til at huse en sådan under dæk. Skibene har en længde på 71,8 meter, en bredde på 14,6 meter, mens dybdegangen er fem meter og deplacement 2066 tons (fuldt udrustet).
Motorkraft: 2 x MAN 8l27/38 der i alt yder 5.440 kW/7.770 hk + 3 x Scania v8 di 16 - totalt 1,4 MW/2.040 hk + akselgenerator 650 kW/950 hk + bow-thruster 450 kW/640 hk.