Nordana Line overtog 12. maj nybygningen 'Frijsenborg' fra det italienske Visentini-værft. 'Frijsenborg' er et søsterskib til 'Wedellsborg', som Weco-gruppen indsatte på Nordana Lines deepsea-ro/ro-netværk mellem Middelhavet og det amerikanske kontinentet i foråret 2014.
Overtagelsen af nybygningen i sidste uge er ifølge CEO i Weco Group Johnny Schmølker et punktum i rederiets tonnagefornyelsesprogram på deepsea-linjefarten.
”Vi har gennem lang tid nu været i en proces med at forny tonnagen til vores ro/ro-aktiviteter. Gammel tonnage er allerede afhændet, så frem til nu har vi haft forskellig moderne tonnage inde i timecharter i venten på 'Frijsenborg'. Men nu er vi i mål med 'Wedellsborg' og 'Frijsenborg' sammen på vores linjefart,” siger Johnny Schmølker til Søfart.
Han oplyser, at 'Frijsenborg' lastede i Italien kort efter leveringen, inden nybygningen påbegyndte sin ordinære rundtur i Middelhavet forud for turen over Atlanten. Sidste planmæssige stop i Europa er ifølge nybygningens sejlplan Bilbao 23. maj. På den anden side af Atlanten anløbes Rio Haina i Den Dominikanske Republik 2. juni inden en ni dages rundtur til yderligere fem havne i regionen.
Erfaringer overført fra den første
Johnny Schmølker forklarer, at der er tale om et reelt søsterskib til 'Wedellsborg'. Dog har driftserfaringerne siden foråret 2014 med det første skib givet mulighed for at integrere enkelte forbedringer i 'Frijsenborg'. Konfigurationen af bunkertanke tager nu i højere grad højde for flex-sejlads inden og uden for ECA-zonen. Ligesom stabiliteten til de lange Atlant-ben mellem kontinenterne også er blevet justeret lidt på skib nummer to.
Nordana Line har bl.a. haft to ro/ro-skibe inde fra Cobelfret, og senest 'ARK Forwarder' fra Stena RoRo, efter Nordana Line i de seneste år har udfaset ældre ro/ro-tonnage, nærmere bestemt de japanskbyggede tidligere ”Dana-skibe”, som Nordana i sin tid overtog fra DFDS.
Både 'Wedellsborg' og 'Frijsenborg' er taget ind på leasingaftaler fra Visentini-værftet. Det er et setup, det italienske værft normalt anvender til sine nybygninger, der oftest bygges på spekulation. Værftet er således i gang med et tredje skib i Wedellsborg-serien til færdiggørelse marts 2017. Ifølge Johnny Schmølker har Weco dog ingen intentioner om, at også dette skib skal anvendes i Nordana-sammenhæng.
FAKTA – 'Frijsenborg', IBLU, Bari
Type: Gearet ro/ro-skib
Værft: Cantiere Navale Visentini, Porto Viro, Italien
Byggenr.: 231 (maj 2016)
Design: NAOS Ship & Boat Design S.r.l., Italien
Klasseselskab: RINA
Notation: C Ro-ro Cargo ship, Aut-UMS, Greenstar
Længde o.a.: 171 m
Længde lbp.: 169,9 m
Bredde: 26,2 m
Dybgang: 7,3 m
Bruttotons: 21.970
Dødvægt: 9.100 t
Fremdrivning: Dieselmekanisk - 2 X Man Diesel 9L32/44CR, i alt 10.080 kW.
Servicefart: 19 knob
Vejrdæk: 1.108 lanemeter/522 TEU
Hoveddæk: 1.019 lanemeter/308 TEU
Tanktop: 352 lanemeter/46 TEU/hængedæk til 99 personbiler
Læs også: