Mens det efter al sandsynlighed bliver Lockheed Martin, der skal levere nye kampfly til det danske flyvevåben, har den amerikanske våbenproducent også leveret hardware til den danske offshore vind-branche. Måske ikke ligefrem våben, men snarere en svejtserkniv, som direktør og ejer i selskabet Advanced Offshore Solutions, Kurt E. Thomsen, betegner det helt særlige skib, han i den kommende tid vil introducere i branchen.
Kurt E. Thomsen har en lang historie i offshore vind. Ikke mindst som grundlægger af pioner-rederiet A2Sea, som han forlod i 2006. Nu vil han med Advanced Offshore Solutions udbyde et avanceret Lockheed Martin-designet forhenværende krigsskib fra US Navy som platform for en række offshore-funktioner, typisk i havmølleindustrien.
 
Den kamuflagebemalede 'Sea Slice', samme navn som det design, fartøjet er baseret på, har været en del af havnebilledet i Esbjerg siden sidste efterår. Her blev 'Sea Slice' bugseret ind fra Rotterdam, hvortil Kurt E. Thomsen tidligere havde fået fartøjet transporteret som projektlast fra USA efter at have erhvervet det via en amerikansk broker for 200.000 dollars.
SWATH-pioner
”Fartøjet er faktisk fra starten tænkt som lidt af en svejtserkniv hos US Navy. Oprindeligt som en platform for mange forskellige våbensystemer eller andre moduler, der kunne placeres på det store agterdæk. Samtidigt kan 'Sea Slice' betegnes som grundlaget for hele den SWATH-teknologi (Small Waterplane Area Twin Hull, Red.), der senere også fandt ind på CTV-området i offshore vind,” forklarer Kurt E. Thomsen.
”Der er fuelkapacitet til hele 43 tons, så vi vil kunne sejle ud med brændstof til møllegeneratorerne. Vi vil kunne tilbyde en optimal platform for SOV- eller survey-operationer, vi kan være dykkerbase-skib, sejle ud med gods og forsyninger. Eller være akkommodation-skib - eller bare foretage almindelig crew transfer,” eksemplificerer han og understreger dermed den fleksibilitet, han forventer, der kan indbygges i Sea Slice-design-platformen.
På spørgsmålet om, hvorvidt et offshore vind-skib ikke godt kan blive for multipurpose, og dermed ikke særligt effektivt til nogen af delene, svarer han:
”Nogle siger, at man skal være specialiseret, andre siger, man skal kunne lidt af det hele, vi satser på at levere et ret optimalt produkt til den eller de opgaver, vi skal løse. Men præcist hvilke opgaver 'Sea Slice' skal udrustes til, afhænger af de kontrakter, vi ender med at få.”
Opgradering og ombygning
Han forklarer, at den rådgivende skibsingeniørvirksomhed OSK Shiptech er hyret ind til at forberede en retrofitting af op til fire thrustere, så 'Sea Slice' kan få dynamisk positionering til enten DP0 eller DP1. Der er også en dialog i gang med en engelsk virksomhed, der kan levere containeriserede beboelsesmoduler til placering på det store agterdæk.
Fartøjet måtte som krigsskib have op til 149 mand om bord, men det er ikke planen, at der skal sejles med mere end 12 mand ud over besætningen i rollen som multipurpose-offshoreskib.
  
Endelig skal 'Sea Slice' også have opgraderet besætningsapteringen fra den nuværende spartanske militær-standard til et niveau, der svarer til anden moderne europæisk tonnage i branchen. Der skal bl.a. etableres en opholdssalon med rigt udsyn i forlængelse agterud fra styrehuset.
Mindre vandlinje
Kurt E. Thomsen fortæller, at han har fået foretaget målinger, der dokumenterer, at 'Sea Slice', der har en letvægt på 149 tons, holder sig pænt under belastningsgrænserne på møllefundamenterne. På trods af at fartøjet er større, end CTV’ere typisk er, sikrer skrogets unikke udformning med fire helt selvstændige SWATH-skrog, hvor opdriftsvolumenen ligger langt under vandlinjen, at fartøjets samlede vandlinje er mindre end normalt på en katamaran af den størrelse. Dermed er bølgeenergi-påvirkningen også mindre.
'Sea Slice' er taget hjem fra USA under St. Kitts-flag, men kommer senere under et europæisk flag. Det er Rina, der skal klasse det tidligere US Navy-skib, inden det udbydes på offshore vind-markedet.
FAKTA – 'Sea Slice'
'Sea Slice' baserer sig på et Lockheed Martin-design af samme navn. Fartøjet blev leveret i 1996 af det Hawaii-baserede værft Pacific Marine & Supply til US Navy som et eksperimental-fartøj, der skulle afsøge fordelene ved SWATH-skrog i militær brug.
I stedet for to skrog i hele fartøjets længde baserer Sea Slice-designet sig på fire selvstændige, to i hver side, SWATH-skrog med hovedopdriften placeret i torpedoformede pods et stykke under vandlinjen. SWATH-princippet (Small Waterplane Area Twin Hull) mindsker i sig selv vandlinjearealet, og dermed bølgepåvirkningen. Men med fire i stedet for to skrog øges denne effekt yderligere. 'Sea Slice' skulle dermed opnå en 35 procent bølgepåvirkningsreducering i forhold til en toskrogs SWATH-katamaran under høj fart.
De to forreste skrog rummer hver en 16-cylindret MTU highspeed-motor koblet på en CP-propeller bagerst på de forreste pods. Rorene er placeret på de to agterste pods, som er forskudt mod borde fra centerlinjen i forhold til de to forreste pods/skrog. Servicefarten er fra det godt 5.000 kW maskineri omkring 30 knob.
'Sea Slice' blev aldrig en del af den amerikanske flådes tal, og har derfor hovedsageligt ligget oplagt i San Diego. Fartøjet måler overalt 34 m og er 17 m bredt. Bruttotonnagen er 249, mens dødvægttonnagen i internationale registre angives til 50 tons.