”Er du virkelig ikke med i øvelsen?”
Søfart fik en lettere forvirret pressemedarbejder i tale, da vi tirsdag den 31. maj ringede til Arktisk Kommando for at høre nyt om den stort anlagte redningsøvelse - Grønland LIVEX 2016.
Først efter gentagne forsikringer om, at det altså var et rigtigt presseopkald, og at vi ikke var en skjult del af øvelsen, åndede medarbejderen i den anden ende af røret lettet op. Og vi fik gang i en normal samtale.