Forsvarsordførere fra Konservative og Radikale Venstre er åbne for at overveje at åbne dørene på klem for det sydkoreanske kæmpeværft HD Hyundai Heavy Industries (HHI), der er interesseret i at bygge nye fregatter til Søværnet.
Det skriver DR, der har talt med Marcus Knuth, der er Konservatives forsvarsordfører samt formand for Folketingets Udenrigs- og forsvarsudvalg, og Radikale Venstres forsvarsordfører, Stinus Lindgren.