Tysk politi har identificeret det russiske krigsskib, som mandag affyrede to signalblus mod en dansk militærhelikopter. Der er tale om skibet 'Soobrazitelny' på 105 m.
Det oplyser Tysklands Forbundspoliti til det tyske medie NDR og Jyllands Posten.
Af tyske NDR kaldes 'Soobrazitelny' for en korvet, imens Forsvaret bruger betegnelsen 'fregat'. Det skyldes, at Rusland og Nato bruger forskellige betegnelser, skriver TV 2.