Thyborøn Havn har de seneste måneder været på jagt efter en ny maritim chef. Men nu har den vestjyske havn fundet den rette kandidat.
Fremover hedder havnens maritim chef Asbjørn Byskov Strunk.
Det oplyser Thyborøn Havn i en pressemeddelelse.
- Jeg ser den maritime afdeling som en velfungerende maskine, som skal drives videre. Jeg kommer ikke med ambitioner om at lave store forandringer for forandringens skyld. Først skal jeg lære organisationen og arbejdsgangene at kende, udtaler han.