Everllence præsenterer en ny teknologi, der skal reducere skibes energiforbrug og dermed både emissioner og omkostninger.
Det skriver den maritime motorleverandør i en pressemeddelelse.
Teknologien har fået navnet Engine Supported Air Lubrication, ESAL, og integrerer luftsmøring af skroget med luft fra skibets hovedmotor. Ifølge Everllence kan løsningen give en forbedring af den samlede effektivitet på op til 6 pct.