CSA arbejder med accommodation-løsninger som gulve, lofter, vægge, møbler, brandisolering, kabiner, vådrum og fællesområder. Opgaverne spænder fra reparationer og ombygninger til komplette beboelsesløsninger, hvor kravene til dokumentation, driftssikkerhed og brandintegritet er høje. Virksomheden har fortsat fokus på at videreudvikle sine kompetencer indenfor komplekse maritime projekter, hvor samarbejde, erfaring, dokumentation og sikkerhed især er de afgørende faktorer.
Vi har vores rødder offshore, og det er fortsat en meget stor del af vores forretning. Den erfaring kan vi nu brede ud i marinebranchen
Direktør og ejer Johnny Skov Nielsen CSA
”Vi har vores rødder offshore, og det er fortsat en meget stor del af vores forretning. Den erfaring kan vi nu brede ud i marinebranchen, hvor der er stigende fokus på sikkerhed, kvalitet og løsninger, der fungerer i praksis,” siger direktør og ejer Johnny Skov Nielsen. Johnny Skov Nielsen har stået i spidsen for virksomheden siden 2022, og kan i dag fremvise en virksomhed i rivende udvikling indenfor flere segmenter, dette understreges blandt andet af, at virksomheden i dag kan præsentere sin første Gazellepris.
Brand, sikkerhed og indretning går hånd i hånd
I offshoreindustrien er der ikke plads til løsninger, der kun ser pæne ud. Materialer, montage og indretning skal kunne fungere under barske forhold og samtidig leve op til skrappe krav om brand og sikkerhed. Den disciplin tager CSA med ind i skibsprojekterne, hvor beboelse, arbejdsrum og fællesfaciliteter både skal være sikre, slidstærke og attraktive for besætningen.
Marinebranchen efterspørger samtidig bedre forhold ombord, herunder bedre sikkerhed under udførsel. Skibeejere, værfter og operatører ønsker at udnytte pladsen bedre, samt at skabe mere tidssvarende rammer for medarbejdere og passagerer. Ifølge CSA opleves der en stigende interesse for tættere og tidligere sparring mellem arkitekter, skibsejere og de udførende parter. Formålet og fordelen ved dette er, at bringe parternes erfaringer og kompetencer i spil fra begyndelsen af projektet - og dermed i samarbejde - skabe bedre løsninger ombord. CSA bidrog blandt andet med indretningen af den nye Tyra-platform.
”Vi kan lave dele, der er brandgodkendte og samtidig ser godt ud. Det er ikke nok, at noget bare er industrielt og holder i to år. Kunderne lytter, når vi kan vise løsninger, der holder i 15 år,” siger Johnny Skov Nielsen, der understreger, at løsningerne primært er produceret i Europa. Han uddyber:
”Vi kommer altid med input til, hvordan løsningen bliver bedst. Det kender de os for i oliebranchen, og det er præcis den kompetence, vi tager med over i marine,” siger Johnny Skov Nielsen.
Vækst kræver organisation og dokumentation
CSA har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at gøre virksomheden mere skalerbar, dette så kapaciteten kan tilpasses de enkelte projekters størrelse og kompleksitet. Dette selvfølgelig uden at gå på kompromis med den kvalitet og service, som kunderne kender CSA for. Et øget fokus på projektledelse, supply chain processer, certificering herunder dokumentstyring, skal styrke virksomheden i forhold til endnu større projekter samt en endnu bredere portefølje.
”Vi har flere ben nu. Vi vil mere, og vi har et stærkt produkt og et godt navn. Når kunden kommer til os, finder vi løsningen og får samarbejdet til at fungere hele vejen rundt,” siger Johnny Skov Nielsen.
FAKTABOKS
Om CSA har hovedsæde i Esbjerg og arbejder med accommodation-løsninger, brandisolering, indretning og renovering til offshore-, marine- og forsvarsindustrien. Virksomheden har omkring 22 ansatte og blev i 2024 kåret som Gazellevirksomhed.
Kilde: CS Accommodation