Kongeskibet ’Dannebrog’ brugte for 1,3 mio. kr. brændstof i 2025.
Det viser en årsopgørelse for Forsvarets udgifter i forbindelse med støtte til Kongehuset.
Skibet sejler som bekendt på diesel, der udleder CO2, og så sent som sidste år antændte det kritik. Det skete, fordi skibet i 2024 havde det største dieselforbrug i ti år og brugte 284 kubikmeter diesel. Her gik 2,2 mio. kr. til brændstof.