Mere end 15.000 skibe skal ophugges de kommende ti år.
Det vil lægge et markant pres på den globale ophugningskapacitet, og derfor mener Danske Rederier, at de globale regler bør skærpes, så flere ophugningsværfter kan godkendes efter høje miljø- og sikkerhedsstandarder.
Tallene kommer fra Bimco og Lloyd's List Intelligence, og viser en stigning på 360 procent sammenlignet med i dag. En analyse af International Chamber of Shipping og European Shipowners (ECSA), sammenligner EU-reglerne for skibsophug, med den såkaldte Hong Kong-konvention.