DE DANSKE HAVNE har i årevis talt om behovet for mere plads, større investeringer og bedre rammevilkår. Men alt for ofte er diskussionen strandet i lokale interesser og klassisk købstadstænkning, hvor hver havn har kæmpet sin egen kamp – også når kunderne for længst er blevet globale. Nu begynder dele af sektoren endelig selv at gøre det arbejde, som politikerne burde have taget ansvar for for længe siden.
Annonce
SAMARBEJDET mellem ADP og Grenaa Havn er interessant, fordi det peger på en erkendelse, som den danske havnesektor ikke længere kan ignorere. Den lyder, at fremtidens kunder efterspørger ikke én havn. Kunderne efterspørger kapacitet, fleksibilitet, arbejdskraft, arealer og adgang til flere geografier på én gang. Vindindustrien, bulksegmentet og de største logistikkunder tænker i forsyningskæder – ikke kommunegrænser. Derfor giver det mening, når havnene begynder at dele arealer, koordinere kapacitet og betragte kunder som fælles kunder. Ikke fordi det er ideologisk rigtigt, men fordi markedet kræver det.
Derfor giver det mening, når havnene begynder at dele arealer, koordinere kapacitet og betragte kunder som fælles kunder - ikke fordi det er ideologisk rigtigt, men fordi markedet kræver det
DANMARK HAR LÆNGE HALTET efter resten af Europa, hvor større havnesamarbejder og konsolideringer allerede er blevet et konkurrenceparameter. Herhjemme har fragmenteringen fået lov at bestå, mens stadig større skibe, større godsmængder og mere komplekse energiprojekter har presset infrastrukturen. Det er svært ikke at få den tanke, at denne udvikling burde være orkestreret politisk for længst. Havnene er kritisk infrastruktur. De spiller en central rolle i både forsyningssikkerhed, grøn omstilling og industriudvikling. Alligevel har skiftende regeringer stort set overladt strukturudviklingen til lokale interesser og tilfældigheder.
NU TAGER HAVNENE selv affære. Det fortjener ros. Men det bør også være et vink med en vognstang til Christiansborg. For hvis Danmark vil være en seriøs maritim og industriel nation i de kommende årtier, kræver det en havnestruktur, der matcher virkeligheden i markedet. Det har man vidst på Slotsholmen i årevis. Man har bare ikke gjort noget ved det.