Det er praktisk muligt for USA at lave en blokade mod skibe i Hormuzstrædet, som vil til eller fra iranske havne.
Det vurderer Johannes Riber, der er forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Det handler simpelthen om at få deponeret et antal skibe, droner, måske luftenheder, så man kan overvåge, hvilke skibe, der forsøger at komme igennem Hormuzstrædet, siger han.