AH Industries, der er leverandør af store komponenter til vindmølle-, marine- og offshoreindustrien, kom ud af regnskabsåret 2024/2025 med fremgang på både top- og bundlinje.
Omsætningen steg til 635,1 mio. kr. mod 461,7 mio. kr. året før. Det svarer til en fremgang på godt 37 procent.
Samtidig voksede resultatet før skat til 28,2 mio. kr. fra 26,3 mio. kr., mens det gennemsnitlige antal medarbejdere steg til 149 fra 128.