Arbejdet med at forme fremtiden for Kolding Havn er nu for alvor skudt i gang.
Torsdag i sidste uge dannede Pakhuset i Kolding rammen om et opstartsmøde, hvor den nyetablerede havnekommission mødtes med centrale aktører fra både kommune og erhvervsliv.
Tilbage i januar besluttede samtlige partier i Kolding byråd, på nær Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, at stemme for kommissionen. Havnekommissionen består af seks medlemmer, der kommer til at fungere som et ekspertudvalg, der skal rådgive Byrådet om havnens fremtidige udvikling.