USA vil midlertidigt tillade lande at købe russisk olie og petroleumsprodukter, der er strandet til søs.
Det skriver USA's finansminister, Scott Bessent, natten til fredag i et opslag på det sociale medie X.
- Denne snævert målrettede, kortsigtede foranstaltning gælder kun for olie, der allerede er under transport, og vil ikke give nogen væsentlig økonomisk fordel for den russiske regering, skriver Scott Bessent.