Den fynske automationsvirksomhed Tipatek har fordoblet sin omsætning og mere end tredoblet sit resultat efter at have leveret systemer til CO2-lageret Greensand i Nordsøen.
Det skriver Energiwatch.
Ordren, der knytter sig til Danmarks første fuldskala CO2-lager, har været udslagsgivende for selskabets vækst. I regnskabsåret 2024/2025 steg bruttofortjenesten til 12,6 mio. kr. fra 6,6 mio. kr. året før, mens resultatet voksede fra 1,1 mio. kr. til 3,8 mio. kr. Samtidig er medarbejderstaben øget fra syv til 13 ansatte siden oktober 2024.