Det store lyspunkt for Hempel i 2025 – foruden et bedre cash flow og en lavere gæld – var et markant vækstspring for koncernens marineforretning med aktiviteter inden for de tre ben – nybyg, tørdok og sea stock, som dækker over vedligeholdelse af skibes bundmaling under drift.
Men den største driver for vendingen i Marine var og er nybygningsaktiviteterne, hvor Hempel oplevede høj aktivitet gennem hele 2025, og som er fortsat ind i det nye år. Men også tørdok-aktiviteterne med koncernens silikoneløsninger gik frem.