A.P. Møller Fonden donerer tre millioner kroner til Fregatten Jylland.
Pengene skal sætte gang i forberedelserne til en større fornyelse af både skibet, museet og de omkringliggende arealer.
Den økonomiske håndsrækning fra Den A.P. Møllerske Støttefond giver museet mulighed for at sende tre hold af arkitekter og designere på tegnebrættet, hvor de skal komme med deres bud på, hvordan ambitionerne om en fornyelse kan realiseres.