Skibstrafikken i Arktis nåede i 2025 et nyt toppunkt med 1.812 unikke fartøjer i det såkaldte Polar Code-område. Det fremgår af nye tal fra Arctic Council Working Group on the Protection of the Arctic Marine Environment (PAME).
Det skriver gCaptain.
Siden PAME begyndte at registrere trafikken via Arctic Ship Traffic Data-systemet (ASTD) i 2013, er antallet af skibe steget med 40 pct. Samtidig er den samlede sejladsdistance vokset med 95 pct. fra 6,1 mio. sømil i 2013 til 11,9 mio. sømil i 2025.