Efter pres fra EU og Ukraine har Camerouns regering indledt en oprydning i landets skibsregister, som er vokset med 126 procent i 2025.
Den stor tilstrømning af særligt tankskibe med russiske forbindelser har gjort Cameroun til Afrikas tredje største flagstat, skriver Splash.
AnnonceCamerouns premierminister Joseph Dion Ngute har suspenderet nye registreringer af skibe, der mistænkes for at indgå i skyggeflåden, og regeringen vil samtidig afregistrere fartøjer, som i dag sejler under Camerouns flag.
AnnonceIfølge Clarksons er gennemsnitsalderen for skibe i Camerouns skibsregister nu 32,7 år, og ældre skibe under landets flag har været involveret i flere hændelser de senere år, herunder grundstødningen af 'Liberty' ud for Batam i slutningen af 2023, skriver Splash.
Annonce