23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

DSV/Jyske: Digitalisering af fragtstyring kan undergrave forretningsmodel

Annonce

Transportgiganten DSV blev sendt markant ned torsdag, efter det kom frem, at selskabet Algorythm Holdings havde fremlagt tal for, hvor meget deres Semicab platform via kunstig intelligens, AI, kan skalere kundernes fragtvolumener med 300-400 pct. uden at øge antallet af medarbejdere.

Annonce

- Fremtidens fragtstyring kan blive langt mere digitaliseret, hvilket kan undergrave forretningsmodellen for traditionelle speditører og logistikselskaber, siger Haider Anjum, der er senioranalytiker i Jyske Bank, om nyheden.

Algorythms AI-drevne Collaborative Transportation Platform gør styring af fragt til en automatiseret og datadrevet proces. 

- Resultaterne i deres "white paper" viser blandt andet, at én logistikkoordinator med Semicap-platformen var i stand til at administrere 2.000 fragtopgaver om året mod omkring 500 fragtopgaver per år for en traditionel fragtkoordinator, siger analytikeren. 

Annonce

Samtidig kan platformen gøre det lettere at komme ind på markedet for potentielle nye konkurrenter, da der ikke er brug for en stor stab for at matche fragt med kapacitet.

- Vi har i de seneste måneder set, at investorerne hurtigt sælger ud af selskaber, der står sårbart i forhold til AI, påpeger Jyske Banks senioranalytiker.

DSV faldt 10,5 pct. torsdag til 1702,50 kr.

Haider Anjym ser dog kursreaktion som overgjort, især med tanke på, at DSV selv kigger på, hvordan de kan gøre brug af AI og teknologiske værktøjer.

Annonce

- Så sent som på telekonference i forlængelse af regnskabet for fjerde kvartal 2025 sagde DSV ledelsen, at anvendelsen af AI og teknologiske værktøjer potentielt kunne skabe besparelser i milliardklassen, understreger han og fortsætter:

- DSV er i forvejen blandt de teknologisk mest avancerede i branchen, og har allerede implementeret en AI-drevet løsning til told- og dokumenthåndtering. Så kursreaktionen skyldes nok i højere grad, at adgangsbarriererne for nye potentielle konkurrenter mindskes markant ved brug af AI, og at DSV-aktien blev trukket med ned af faldet for hele sektoren.

Annonce

Haider Anjum forventer da også, at DSV kommer til at berøre emnet på sin kapitalmarkedsdag i foråret:

- DSV vil næppe blive ladt tilbage teknologisk, men investorerne vil nok kræve, at DSV fortsat beviser, at de er i stand til effektivt at indarbejde nye AI-værktøjer. Hvis kapitalmarkedsdagen den 12. maj ikke var interessant i forvejen, så har den i hvert fald fået et ekstra krydderi nu, da AI netop bliver et centralt punkt på dagsordenen, vurderer han.

Annonce

.\\˙ MarketWire

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02