ADP investerer 5 mio. kr. i en modernisering og udbygning af kontrolfaciliteterne på Fredericia Havn. Investeringen omfatter både renovering af eksisterende veterinær- og grænsekontrolområder samt etablering af nye toldfaciliteter tæt på kajen.
Formålet er at styrke havnens kapacitet og sikre en mere effektiv håndtering af importeret gods i takt med skærpede kontrolkrav. Det skriver ADP i en pressemeddelelse.